Moms og Skattetjek

Moms- og skattetjekket sparer tid og giver større tryghed

Små og mellemstore virksomheder kan lade en revisor eller skattefaglig rådgiver gennemgå deres regnskab i forbindelse med selvangivelsen. Formålet med moms- og skattetjekket er at rette typiske fejl. Det giver virksomhederne en tryghed og frigør tid til andre opgaver.

Vi har fået denne information fra SKAT:

Inden virksomheder indberetter selvangivelsen, kan de fået moms- og skattetjek. Det er en ydelse, som revisorer eller skattefagligere rådgivere udbyder påbaggrund af en række forslag til arbejdshandlinger fra Skattestyrelsen. Tjekket betrygger virksomhederne i, at de har undgået de mest gængse fejl. Det sparer dem ogsåfor tid samtidig med, at det giver adgang til forskellige muligheder hos Skattestyrelsen.

Spar lidt tid på moms og skat

Der er en lang række områder, som kan give anledning til fejl påvirksomhedens selvangivelse. Det kan være svært at føle sig sikker på, at man indberetter efter reglerne.

Mange virksomheder tager sig selv tid til at indberette, og andre får i stedet ekstern revision af alle forhold. Men de, der vil spare lidt tid og betrygges i, at de indberetter korrekt, kan fået moms- og skattetjek.

Få rettet de typiske fejl af en fagkyndig

Moms- og skattetjekket er en gennemgang af de områder inden for moms og skat, hvor der typisk sker fejl. Virksomheden får en revisor eller anden skattefaglig rådgiver til at tjekke en lang række arbejdsgange igennem.

Dette giver virksomhederne en større tryghed for, at de betaler den korrekte skat og moms –hverken for meget eller for lidt.

Virksomhederne får hotline til Skattestyrelsen

Når moms- og skattetjekket er gennemført, får virksomheden adgang til forskellige muligheder hos Skattestyrelsen. Man får fx en telefonisk hotline til en medarbejder i Skattestyrelsen, som kender virksomheden.

Derudover vil Skattestyrelsen proaktivt henvende sig til virksomheden forud for afgørelser. Det kan også være i forbindelse med sagsbehandling, eller hvis virksomheden har overset en indberetningsfrist.

Orden i moms og skat som markedsføringsplatform

Virksomhederne i ordningen kan vise offentligt, at deres moms- og skatteforhold er blevet gennemgået. Det vil bl.a. fremgåaf Skattestyrelsens hjemmeside, at virksomheden deltager i ordningen.

De virksomheder, der benytter moms- og skattetjekket i dag, beskriver dette som en særlig fordel, der gavner relationen til kunder og samarbejdspartnere.

 

Sådan tilmelder du din virksomhed:

    1. Kontakt en revisor eller en skattefaglig rådgiver
    2. Revisoren eller den skattefaglige rådgiver foretager moms- og skattetjekket
    3. Revisor eller den skattefaglige rådgiver indsender en erklæring via skat.dk/moms-skattetjek
    4. Virksomheden modtager en velkomstmail fra Skattestyrelsens hotline.

 

Læs mere om ordningen på www.skat.dk/moms-skattetjek