Grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser – hvad siger reglerne?

I en stadig mere globaliseret verden bevæger finansielle tjenesteydelser sig i stigende grad på tværs af landegrænser. For både virksomheder og forbrugere åbner det for nye muligheder, men også for komplekse udfordringer, når det kommer til lovgivning, tilladelser og beskyttelse af kundernes rettigheder. Grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser – hvad enten der er tale om bankforretninger, investeringer eller forsikringer – er underlagt et væld af regler, der både skal sikre markedsadgang, stabilitet og forbrugersikkerhed.

Denne artikel giver et overblik over de centrale rammer og krav, der gælder, når finansielle virksomheder opererer på tværs af grænser – særligt med fokus på EU’s regler og det internationale samspil. Vi ser blandt andet nærmere på, hvordan virksomheder kan opnå tilladelse til at tilbyde deres tjenester i andre lande, hvilke regler der beskytter forbrugerne, og hvordan myndighederne arbejder for at bekæmpe hvidvask og finansiel kriminalitet. Endelig belyser vi, hvordan digitaliseringen både skaber nye muligheder og udfordringer for grænseoverskridende finansielle ydelser, samt hvilke tendenser der tegner sig for fremtiden.

Definition af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser

Grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser dækker over situationer, hvor finansielle virksomheder leverer ydelser til kunder i et andet land end det, hvor virksomheden selv er etableret. Dette kan for eksempel omfatte banker, forsikringsselskaber, investeringsselskaber eller betalingsinstitutter, der udbyder deres produkter eller tjenester direkte til kunder i udlandet – enten via fysiske filialer, digitale platforme eller gennem samarbejde med lokale partnere.

Grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser adskiller sig fra rent nationale aktiviteter ved, at de aktiverer flere landes lovgivning, ofte med krav til både virksomheden og dens kunder om at overholde relevante regler i både hjemlandet og modtagerlandet.

Begrebet omfatter således både levering af finansielle produkter til private forbrugere og til erhvervskunder på tværs af landegrænser, og er tæt forbundet med det indre marked i EU samt det øgede fokus på international handel og digitalisering.

Få mere info om Advokat Ulrich Hejle her.

De vigtigste lovgivningsmæssige rammer i EU og internationalt

Når det gælder grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser, udgør de lovgivningsmæssige rammer både i EU og internationalt en kompleks og dynamisk struktur, der har til formål at sikre stabilitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse på tværs af landegrænser. I EU er det centrale udgangspunkt det indre marked og princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser, hvilket blandt andet er realiseret gennem EU’s finansielle reguleringspakker, såsom MiFID II (Markets in Financial Instruments Directive), PSD2 (Payment Services Directive 2) og kapitalkravsforordningen (CRR/CRD IV for kreditinstitutter).

Disse regler sætter rammerne for, hvordan finansielle virksomheder kan udbyde deres tjenester i andre EU-lande, ofte gennem det såkaldte ”passporting”-system, hvor en tilladelse fra hjemlandet giver adgang til hele EU-markedet.

Samtidig findes der harmoniserede forbrugerbeskyttelsesregler, f.eks.

PRIIPs-forordningen om informationskrav ved investeringer samt regler om hvidvaskforebyggelse (AML-direktiverne). På internationalt plan spiller organisationer som Financial Action Task Force (FATF), Baselkomitéen og International Organization of Securities Commissions (IOSCO) en væsentlig rolle i at fastlægge globale standarder for finansiel regulering, som ofte danner udgangspunkt for EU’s egne regler.

Desuden indgås der bilaterale og multilaterale aftaler mellem lande og regioner for at fremme samarbejde og sikre gensidig anerkendelse af regler, hvilket er afgørende for at håndtere de risici og udfordringer, der opstår, når finansielle tjenesteydelser krydser grænser. Samlet set er de lovgivningsmæssige rammer præget af et tæt samspil mellem europæiske, nationale og internationale regelsæt, hvor målet er at balancere innovation og konkurrence med robust regulering og effektiv tilsynspraksis.

Tilladelseskrav og “passporting” for finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder, der ønsker at udbyde deres tjenester på tværs af landegrænser inden for EU, er underlagt særlige tilladelseskrav. Udgangspunktet er, at en finansiel virksomhed skal have tilladelse fra det nationale finanstilsyn i hjemlandet for at kunne drive virksomhed lovligt.

Inden for EU betyder det såkaldte “passporting”-princip, at en finansiel virksomhed, der er godkendt i ét EU-land, kan udbyde sine tjenester i andre EU-lande uden at skulle søge ny tilladelse i hvert enkelt land. Dette gælder for eksempel banker, investeringsselskaber og forsikringsselskaber.

Passporting letter adgangen til det indre marked og sikrer, at virksomheder kan operere mere effektivt på tværs af grænser, så længe de overholder de relevante regler og underretter myndighederne i værtslandet. Uden for EU eller over for tredjelande gælder nationale regler, og her kan der være krav om lokal tilladelse eller andre godkendelsesprocedurer, hvilket kan begrænse adgangen til at levere grænseoverskridende finansielle tjenester.

• Her finder du mere information om Ulrich Hejle.

Kundebeskyttelse og forbrugerrettigheder på tværs af grænser

Når finansielle tjenesteydelser udbydes på tværs af landegrænser, stilles der særlige krav til beskyttelsen af kunder og forbrugeres rettigheder. I EU er der indført en række direktiver og forordninger, herunder MiFID II, PRIIPs-forordningen og forbrugerrettighedsdirektivet, som har til formål at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse – uanset hvilket medlemsland tjenesteyderen kommer fra.

Disse regler omfatter blandt andet krav om gennemsigtig information, ret til fortrydelse og klagemuligheder, samt beskyttelse mod urimelige kontraktvilkår.

For forbrugerne betyder det, at de som udgangspunkt har adgang til de samme rettigheder og klagemuligheder, uanset om de benytter sig af en bank eller et forsikringsselskab fra et andet EU-land.

Samtidig findes der europæiske klageorganer som FIN-NET, der hjælper forbrugere med at få løst tvister på tværs af grænser. Alligevel kan der opstå udfordringer, fx i forhold til sproglige barrierer, forskellige nationale regler eller håndhævelse af rettigheder, hvilket understreger vigtigheden af både harmoniseret lovgivning og effektivt samarbejde mellem myndighederne i de enkelte lande.

Bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet

Bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet er et centralt element i reguleringen af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser. Finansielle virksomheder, der opererer på tværs af landegrænser, skal overholde både nationale og EU-regler, herunder kravene i EU’s hvidvaskdirektiv (AMLD).

Det betyder blandt andet, at der skal gennemføres grundig kundekendskabsprocedure (KYC), overvågning af transaktioner og indberetning af mistænkelige aktiviteter til relevante myndigheder. Samtidig stiller de grænseoverskridende aktiviteter ekstra krav til samarbejdet mellem myndigheder på tværs af lande, for at sikre en effektiv bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Virksomheder skal derfor løbende opdatere deres interne politikker og procedurer for at imødekomme de skærpede krav og håndtere forskelle i lovgivning mellem lande. Manglende overholdelse kan føre til betydelige sanktioner og skade virksomhedens omdømme, hvilket understreger vigtigheden af et stærkt compliance-arbejde på området.

Teknologiske muligheder og udfordringer ved digitalisering

Digitalisering har åbnet helt nye muligheder for at udbyde og benytte finansielle tjenesteydelser på tværs af landegrænser. Moderne teknologier som cloud computing, blockchain og kunstig intelligens gør det lettere for både etablerede aktører og nye fintech-virksomheder at nå ud til kunder i andre lande uden fysisk tilstedeværelse.

Det skaber øget konkurrence, innovation og tilgængelighed for forbrugerne. Samtidig medfører digitaliseringen dog også en række udfordringer. Der opstår nye risici for cyberangreb, databrud og misbrug af personoplysninger, hvilket stiller store krav til både virksomheders sikkerhedsforanstaltninger og myndighedernes tilsyn.

Desuden kan forskelle i nationale regler om f.eks. databeskyttelse, identitetsbekræftelse og ansvarlig AI gøre det vanskeligt at sikre en ensartet brugeroplevelse og overholdelse af lovgivningen på tværs af grænser. Digitaliseringen stiller således både finansielle virksomheder og regulatoriske myndigheder over for et komplekst landskab, hvor muligheder og risici må afvejes nøje.

Fremtiden for grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser

Fremtiden for grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser tegner sig som et område i hastig udvikling, hvor både teknologi, regulering og forbrugeradfærd spiller en central rolle. Digitalisering og fintech-løsninger gør det lettere for både virksomheder og private at få adgang til finansielle produkter på tværs af landegrænser, men de rejser også nye spørgsmål om datasikkerhed, ansvar og tilsyn.

EU arbejder løbende på at harmonisere reglerne, blandt andet gennem initiativer som Digital Finance Package og EU’s strategi for et digitalt indre marked, hvilket skal lette adgangen og øge konkurrencen.

Samtidig er der fokus på at balancere innovation med solide forbrugerbeskyttelsesregler og effektiv bekæmpelse af finansiel kriminalitet.

På længere sigt forventes det, at flere barrierer vil blive nedbrudt, og at nye teknologier som kunstig intelligens og blockchain kan muliggøre endnu mere integrerede og skræddersyede finansielle tjenester på tværs af grænser. Udfordringen vil være at sikre, at reglerne følger med den teknologiske udvikling, så både markedets aktører og forbrugerne kan drage fordel af de nye muligheder i et sikkert og gennemsigtigt miljø.