Nye regler for bæredygtige investeringer: Hvad betyder eu’s taksonomi for danske virksomheder?

I takt med at verden stiller stadig større krav til bæredygtighed og grøn omstilling, har EU taget et markant skridt med indførelsen af den såkaldte taksonomi for bæredygtige investeringer. Med de nye EU-regler sættes der nu en fælles standard for, hvad der kan betegnes som en bæredygtig økonomisk aktivitet – og det får betydning langt ud over finanssektoren. Særligt danske virksomheder står over for nye krav, men også nye muligheder, når det gælder rapportering, gennemsigtighed og adgang til grøn kapital.

Men hvad indebærer EU’s taksonomi egentlig – og hvorfor har EU valgt at indføre et fælles klassifikationssystem netop nu? Hvem er omfattet af reglerne, og hvordan kan virksomheder navigere i de nye krav og forventninger? I denne artikel dykker vi ned i baggrunden for taksonomien, gennemgår hovedpunkterne i de nye regler og ser nærmere på, hvordan danske virksomheder konkret kan forberede sig på den grønne bølge, der skyller ind over erhvervslivet.

Baggrund: Hvorfor har EU indført taksonomi for bæredygtige investeringer?

EU har indført taksonomien for bæredygtige investeringer som et svar på det voksende behov for at styre kapital i retning af mere miljøvenlige og ansvarlige aktiviteter. Baggrunden er, at der længe har manglet fælles standarder for, hvad der kan betegnes som bæredygtigt, hvilket har skabt usikkerhed for både investorer og virksomheder.

Uden klare definitioner risikerer man såkaldt ”greenwashing”, hvor investeringer markedsføres som bæredygtige uden at være det.

Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.

Taksonomien skal derfor sikre større gennemsigtighed og troværdighed i markedet for bæredygtige investeringer og gøre det lettere for finansielle aktører at sammenligne og vurdere, hvor bæredygtige forskellige aktiviteter reelt er. Målet er at understøtte EU’s ambition om at blive klimaneutral i 2050 og sikre, at private investeringer bidrager effektivt til den grønne omstilling.

Hvad er EU’s taksonomi – og hvordan fungerer den?

EU’s taksonomi er et klassifikationssystem, der fastlægger fælles kriterier for, hvornår en økonomisk aktivitet kan betragtes som miljømæssigt bæredygtig. Formålet er at skabe et fælles sprog og ensartede standarder for bæredygtighed på tværs af EU, så investorer, virksomheder og myndigheder lettere kan vurdere, hvorvidt en investering eller aktivitet faktisk bidrager til den grønne omstilling.

Taksonomien fungerer ved at opstille seks miljømål, såsom begrænsning af klimaforandringer og beskyttelse af vandressourcer, og for hver aktivitet defineres der konkrete kriterier, der skal være opfyldt.

For at en aktivitet kan klassificeres som bæredygtig, skal den bidrage væsentligt til mindst ét af miljømålene, uden at skade de øvrige, samt opfylde en række minimumskrav til social ansvarlighed. Dermed får både virksomheder og investorer et værktøj til at navigere i, hvilke aktiviteter der lever op til EU’s ambitioner om bæredygtighed, og hvilke der ikke gør.

Nye krav til rapportering og gennemsigtighed for virksomheder

Med indførelsen af EU’s taksonomi stilles der markant skærpede krav til virksomheders rapportering og gennemsigtighed omkring bæredygtighed. Virksomheder, der er omfattet af reglerne, skal nu årligt dokumentere, i hvor høj grad deres aktiviteter lever op til taksonomiens kriterier for miljømæssig bæredygtighed.

Det indebærer blandt andet, at virksomhederne skal opgøre og offentliggøre, hvor stor en andel af deres omsætning, investeringer og driftsudgifter, der kan klassificeres som ”grønne” eller bæredygtige efter EU’s definitioner.

Kravene skal sikre, at både investorer og offentligheden får et mere retvisende billede af virksomhedens grønne profil og reelle bidrag til den bæredygtige omstilling.

Dermed bliver det ikke længere tilstrækkeligt at kommunikere generelle ambitioner om bæredygtighed – virksomhederne skal fremover kunne dokumentere og underbygge deres indsatser med konkrete data og gennemsigtige metoder. Dette øger presset på virksomhederne for at have styr på deres interne data, processer og rapporteringspraksis, og det kan kræve betydelige ressourcer at leve op til de nye standarder.

Hvem er omfattet af reglerne – og hvornår træder de i kraft?

Reglerne i EU’s taksonomi gælder primært for større virksomheder, finansielle institutioner og børsnoterede selskaber i EU, herunder Danmark. Konkret er de største og børsnoterede virksomheder samt finansielle aktører som banker, investeringsfonde og pensionsselskaber forpligtet til at rapportere om, hvorvidt deres aktiviteter lever op til taksonomiens krav til bæredygtighed.

Mindre og ikke-børsnoterede virksomheder er endnu ikke direkte omfattet, men kan stadig blive påvirket indirekte – for eksempel gennem krav fra samarbejdspartnere eller investorer, der selv skal leve op til reglerne.

Taksonomiens første krav om rapportering trådte i kraft 1. januar 2022 for de største virksomheder, mens mindre virksomheder forventes at blive omfattet gradvist frem mod 2026. Dermed er det vigtigt for alle virksomheder, uanset størrelse, at forholde sig til reglerne, da de kan få betydning for fremtidig adgang til kapital og samarbejde med større kunder.

Muligheder og udfordringer for danske virksomheder

EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer åbner både nye muligheder og stiller danske virksomheder over for væsentlige udfordringer. På den ene side kan virksomheder, der formår at tilpasse sig de nye krav, styrke deres konkurrenceevne, få lettere adgang til grøn kapital og positionere sig som attraktive samarbejdspartnere for investorer og kunder med fokus på bæredygtighed.

Taksonomien kan dermed blive en løftestang for innovation og forretningsudvikling inden for grønne produkter og løsninger. På den anden side kræver reglerne betydelig omstilling, især når det gælder dokumentation, dataindsamling og rapportering om virksomhedens bæredygtighedsaktiviteter.

Særligt for mindre og mellemstore virksomheder kan det være ressourcekrævende at leve op til de detaljerede krav og sikre den nødvendige gennemsigtighed. Mange virksomheder oplever derfor et behov for nye kompetencer og systemer, hvis de vil udnytte mulighederne og samtidig minimere risikoen for at falde bagud i markedet.

Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Sådan påvirker taksonomien den grønne omstilling

EU’s taksonomi spiller en central rolle i at accelerere den grønne omstilling ved at skabe et fælles sprog for, hvad der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Ved at opstille klare kriterier for bæredygtighed, bliver det lettere for investorer og virksomheder at identificere og prioritere projekter, der reelt bidrager til klimamålene.

For danske virksomheder betyder det, at der kommer øget fokus på at tilpasse forretningsmodeller, produkter og processer, så de lever op til de nye standarder for bæredygtighed.

På den måde bliver taksonomien et vigtigt redskab til at dreje investeringer og udvikling væk fra fossile løsninger og over mod grøn teknologi, energieffektivitet og cirkulære forretningsmodeller.

Samtidig skaber det større gennemsigtighed, som kan styrke forbrugernes og investorernes tillid til, at virksomhedernes grønne tiltag faktisk gør en forskel. Dermed understøtter taksonomien ikke kun overholdelsen af klimamål, men skubber også på for en bredere og mere ambitiøs grøn omstilling i hele den danske erhvervssektor.

Konsekvenser for investeringer og adgang til kapital

Indførelsen af EU’s taksonomi får væsentlige konsekvenser for virksomheders muligheder for at tiltrække investeringer og få adgang til kapital. Investorer og finansielle institutioner stiller i stigende grad krav om, at de virksomheder, de investerer i, lever op til EU’s bæredygtighedskriterier.

For virksomheder, der kan dokumentere, at deres aktiviteter lever op til taksonomiens krav, kan det derfor blive lettere at tiltrække grøn kapital og opnå gunstigere lånevilkår. Omvendt kan virksomheder, der ikke kan rapportere tilstrækkeligt om deres bæredygtighed eller som ikke lever op til kriterierne, opleve øgede udfordringer med at opnå finansiering eller risikere at blive fravalgt af investorer.

Taksonomien kan således føre til en skærpet konkurrence om kapital, hvor virksomheder med en tydelig grøn profil får et forspring. Samtidig kan implementeringen af reglerne medføre et øget administrativt arbejde på kort sigt, men på længere sigt styrke danske virksomheders position i markedet for bæredygtige investeringer.

Gode råd: Sådan kommer din virksomhed i gang med taksonomien

At komme godt i gang med EU’s taksonomi kræver, at virksomheden sætter sig grundigt ind i de nye krav og vurderer, hvordan de konkret påvirker forretningen. Start med at danne et overblik over, om jeres aktiviteter er omfattet af taksonomien, og hvilke indikatorer I skal rapportere på.

Herefter kan det være en fordel at nedsætte en intern arbejdsgruppe med repræsentanter fra både ledelse, økonomi og bæredygtighed, så arbejdet bliver forankret bredt i organisationen. Det er også vigtigt at indsamle de nødvendige data og sikre, at jeres systemer kan håndtere de nye rapporteringskrav.

Overvej desuden at søge rådgivning udefra, hvis I er i tvivl om fortolkningen af reglerne eller mangler ressourcer til at komme i gang. Endelig kan det betale sig at tænke taksonomien ind i den overordnede forretningsstrategi, så arbejdet med bæredygtighed ikke blot bliver en compliance-øvelse, men også understøtter virksomhedens udvikling og konkurrenceevne på længere sigt.