Hvidvasklovgivning 2024: Nye krav og faldgruber for danske virksomheder

I takt med at kriminalitetsbilledet udvikler sig, skærpes kravene til danske virksomheders indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. 2024 markerer endnu et år med væsentlige ændringer på området, hvor både nye regler og øget tilsyn stiller større krav til virksomhedernes interne procedurer og opmærksomhed. Den seneste lovgivning på området introducerer en række tiltag, som ikke blot kræver flere ressourcer, men også øget viden og forståelse for, hvordan hvidvaskforbyggende foranstaltninger skal integreres i virksomhedens dagligdag.

Mange virksomheder oplever udfordringer med at navigere i det komplekse regelsæt og risikerer alvorlige konsekvenser ved manglende efterlevelse. Samtidig skaber digitaliseringen nye muligheder for at styrke compliance, men åbner også op for nye faldgruber, som virksomheder skal kunne identificere og håndtere. I denne artikel får du et overblik over de nyeste krav i hvidvasklovgivningen, indsigt i typiske fejltrin og gode råd til, hvordan din virksomhed bedst muligt kan beskytte sig mod hvidvask og de deraf følgende sanktioner.

Overblik over hvidvasklovgivningen i 2024

Hvidvasklovgivningen i 2024 bygger videre på de eksisterende rammer fra tidligere år, men med en række opdateringer og skærpelser, der afspejler både nationale og internationale trends i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Lovgivningen har til formål at forhindre, at kriminelle midler bliver integreret i den legale økonomi, og omfatter derfor et bredt spektrum af danske virksomheder – herunder banker, revisorer, advokater, ejendomsmæglere og visse detailvirksomheder.

I 2024 er der især øget fokus på risikobaserede tilgange, hvor virksomheder forventes at foretage grundige risikovurderinger af både deres kunder, produkter og transaktioner.

Dette indebærer blandt andet krav om kundekendskabsprocedurer (KYC), overvågning af transaktioner og rapportering af mistænkelige aktiviteter til myndighederne. Nye EU-regler og den kommende implementering af EU’s sjette hvidvaskdirektiv (AMLD6) har desuden betydet, at kravene til dokumentation, intern kontrol og ledelsesansvar er blevet skærpet yderligere.

Myndighederne forventer, at virksomhederne implementerer effektive interne politikker og træner deres medarbejdere løbende, så de kan identificere og reagere hurtigt på potentielle hvidvaskrisici. Samtidig er der kommet større fokus på brugen af digitale værktøjer og automatiserede systemer til at understøtte compliance-arbejdet. Alt i alt stiller hvidvasklovgivningen i 2024 store krav til virksomheders opmærksomhed, ressourcer og evne til at tilpasse sig et komplekst og konstant foranderligt regelsæt.

Nye krav og skærpede regler for virksomheder

Med hvidvasklovgivningen i 2024 er der indført en række nye krav og skærpede regler, som danske virksomheder skal forholde sig til. Blandt de væsentligste ændringer er en øget forpligtelse til løbende kundekendskabsprocedurer, hvor virksomhederne skal opdatere og dokumentere oplysninger om deres kunder hyppigere end tidligere.

Desuden er kravet om risikovurdering blevet udvidet, så virksomheder nu skal foretage mere detaljerede analyser af deres forretningsområder og transaktioner for at identificere og håndtere potentielle risici for hvidvask og terrorfinansiering. Derudover er der indført skærpede krav til uddannelse af medarbejdere samt til dokumentation og opbevaring af oplysninger, hvilket betyder, at virksomheder skal kunne fremvise omfattende sporbarhed i deres interne kontroller og procedurer.

Endelig er bødeniveauet for overtrædelser blevet hævet, og myndighederne har fået udvidede beføjelser til at gennemføre uanmeldte tilsyn, hvilket gør det endnu vigtigere for virksomheder at sikre, at deres compliance-programmer lever op til de nye standarder.

Typiske faldgruber og hvordan de undgås

En af de mest udbredte faldgruber blandt danske virksomheder er manglende eller utilstrækkelig risikovurdering af kunder og transaktioner. Mange virksomheder undervurderer kompleksiteten i de nye krav og benytter standardprocedurer, som ikke tager højde for branchespecifikke risici.

Derudover ser man ofte, at medarbejdere ikke er tilstrækkeligt opdaterede på de nyeste regler, hvilket kan føre til fejl i indberetning eller utilstrækkelig dokumentation. For at undgå disse faldgruber bør virksomheder investere i løbende uddannelse af ansatte, sikre klare interne procedurer og anvende opdaterede digitale værktøjer til kundekendskabsprocedurer (KYC) og overvågning af transaktioner.

Det er også vigtigt at have en løbende dialog med revisor eller juridisk rådgiver for at sikre, at virksomheden altid lever op til de gældende krav, og at eventuelle svagheder i compliance-arbejdet opdages og udbedres i tide.

Teknologiske løsninger og digital compliance

I takt med de øgede krav i hvidvasklovgivningen er teknologiske løsninger blevet et essentielt redskab for danske virksomheder, der skal sikre digital compliance. Moderne software til kundekendskabsprocedurer (KYC), transaktionsmonitorering og risikovurdering kan automatisere store dele af de ellers manuelle processer og minimere risikoen for menneskelige fejl.

Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.

Ved at implementere avancerede systemer med kunstig intelligens og maskinlæring kan virksomheder hurtigere identificere mistænkelige mønstre og reagere på potentielle hvidvaskforsøg.

Samtidig stiller de nye regler krav til sikker datahåndtering og dokumentation, hvilket gør det nødvendigt at vælge løsninger, der både opfylder GDPR og de specifikke krav i hvidvasklovgivningen. Digital compliance handler derfor ikke kun om effektive it-værktøjer, men også om at sikre, at virksomhedens processer og medarbejdere er opdateret på de digitale arbejdsgange og kan dokumentere overholdelse over for myndighederne.

Hvordan myndighederne fører tilsyn og sanktionerer

Myndighedernes tilsyn med hvidvasklovgivningen i Danmark er blevet markant styrket i de senere år, og i 2024 er indsatsen yderligere intensiveret som følge af både nationale og EU-retlige krav. Finanstilsynet har en central rolle, når det gælder overvågning af finansielle virksomheder, mens Erhvervsstyrelsen, Advokatsamfundet og andre relevante tilsynsmyndigheder fører kontrol med henholdsvis ikke-finansielle virksomheder, advokatbranchen, revisorer og ejendomsmæglere.

Tilsynsmyndighederne arbejder risikobaseret, hvilket betyder, at virksomheder, som vurderes særligt udsatte for hvidvask eller terrorfinansiering, oftere bliver genstand for kontrolbesøg, stikprøver og dybdegående gennemgange af deres procedurer, dokumentation og risikovurderinger.

Ved tilsyn kan myndighederne kræve indsigt i alt fra kundekendskabsprocedurer til virksomhedens interne kontroller, træningsprogrammer og rapporteringer af mistænkelige transaktioner. Hvis der konstateres mangler eller overtrædelser af hvidvasklovens bestemmelser, har myndighederne en bred vifte af sanktionsmuligheder.

Disse spænder fra påtaler og påbud om at rette op på konkrete forhold inden for en bestemt tidsramme til egentlige bøder, fratagelse af tilladelser eller i særligt grove tilfælde politianmeldelse.

For bøder gælder det, at de både kan være betydelige og tage udgangspunkt i virksomhedens omsætning eller de sparede omkostninger ved overtrædelsen, hvilket sætter yderligere pres på virksomhederne for at sikre fuld overholdelse af lovgivningen. Derudover offentliggør myndighederne ofte afgørelser om sanktioner, hvilket kan skade virksomhedens omdømme. Samlet set betyder myndighedernes skærpede tilsyn og håndfaste sanktionspraksis, at det er afgørende for danske virksomheder at have styr på deres hvidvaskprocedurer og løbende dokumentere deres indsats, hvis de vil undgå både økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser.

Her finder du mere information om Ulrich Hejle.

Gode råd til at styrke virksomhedens hvidvaskberedskab

Et stærkt hvidvaskberedskab kræver, at virksomheden arbejder systematisk og proaktivt med både procedurer, medarbejderkompetencer og teknologi. For det første bør virksomheden sørge for løbende at opdatere interne politikker og retningslinjer for hvidvaskforebyggelse, så de altid er i tråd med gældende lovgivning og myndighedernes seneste vejledninger.

Det er også essentielt at gennemføre grundige risikovurderinger, der tilpasses virksomhedens forretningsmodel og kundetyper, så potentielle trusler kan identificeres og håndteres i tide.

En anden anbefaling er at investere i løbende uddannelse af medarbejdere, da øget viden og bevidsthed om hvidvaskrisici og tegn på mistænkelig adfærd gør det langt nemmere at opdage og reagere korrekt på uregelmæssigheder.

Virksomheden bør derudover etablere klare rapporteringsveje, så det er enkelt og trygt for medarbejdere at indberette mistænkelige transaktioner eller forhold.

Det kan også være en fordel at udpege en hvidvaskansvarlig eller et compliance team, der har det overordnede ansvar for at sikre overholdelse af reglerne. Endelig bør virksomheden udnytte digitale løsninger, der kan automatisere overvågning og analyse af transaktioner, og dermed gøre det lettere at opdage mønstre, der kan indikere hvidvask. Ved at kombinere klare procedurer, løbende uddannelse og moderne teknologiske værktøjer opbygger virksomheden et solidt forsvar mod hvidvask og står stærkere over for både lovgivningsmæssige krav og konkrete trusler.