Ansvarsplacering ved fejl i automatiseret handel

Automatiseret handel har i de seneste år revolutioneret måden, hvorpå finansielle markeder fungerer. Ved at anvende avancerede algoritmer og software kan handler gennemføres på millisekunder uden direkte menneskelig indblanding. Denne effektivisering medfører dog også en række nye udfordringer – ikke mindst når det gælder spørgsmålet om ansvar, hvis noget går galt. Hvem bærer ansvaret, når en teknisk fejl, en forkert algoritme eller en utilsigtet handelsadfærd fører til tab eller markedsforstyrrelser?

Artiklen “Ansvarsplacering ved fejl i automatiseret handel” undersøger netop disse spørgsmål. Vi ser nærmere på, hvad der kendetegner automatiseret handel og de typiske fejl, der kan opstå. Dernæst analyseres de forskellige juridiske aktører og deres rolle i processen, ligesom vi udfolder de teknologiske årsager bag potentielle fejl. Artiklen giver også et overblik over gældende regulering og lovgivning, praksis for forsikring og erstatning samt de etiske og fremtidige overvejelser, som området kalder på. Målet er at give læseren et solidt indblik i det komplekse samspil mellem teknologi, jura og etik, når ansvaret for fejl i automatiseret handel skal placeres.

Definition af automatiseret handel og fejltyper

Automatiseret handel betegner brugen af computerbaserede systemer til at udføre finansielle transaktioner uden direkte menneskelig indgriben. Disse systemer, ofte kaldet algoritmiske handelsprogrammer eller handelsrobotter, kan analysere store mængder markedsdata og træffe beslutninger om køb og salg på millisekunder.

Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Formålet er typisk at optimere handelsstrategier, minimere risiko og udnytte markedets bevægelser hurtigere end det er muligt manuelt.

Fejl i automatiseret handel kan dog opstå på flere måder. Tekniske fejl omfatter for eksempel softwarebugs, netværksproblemer eller fejl i eksterne datakilder, der kan føre til fejlagtige handler eller tab.

Derudover kan der opstå fejl som følge af ukorrekte handelsalgoritmer eller forkert konfiguration af systemerne, hvor menneskelige fejl i programmeringen eller opsætningen kan få store konsekvenser. Endelig kan uforudsete markedsforhold, som algoritmerne ikke er designet til at håndtere, også føre til uhensigtsmæssige eller skadelige handelsaktiviteter. Samlet set rummer automatiseret handel således både muligheder for effektivisering og risici for fejl, hvis ansvar skal placeres korrekt.

Juridiske aktører og deres roller

I forbindelse med ansvarsplacering ved fejl i automatiseret handel indgår en række juridiske aktører, som hver især spiller en afgørende rolle. Først og fremmest er der de finansielle institutioner og virksomheder, der udvikler eller benytter automatiserede handelssystemer – fx banker, investeringsselskaber og børsmæglere.

Disse aktører har et ansvar for at sikre, at deres systemer er korrekt udviklet, testet og vedligeholdt.

Dernæst er der softwareudviklere og leverandører af handelsalgoritmer, som kan holdes ansvarlige, hvis fejl skyldes mangelfuld programmering eller utilstrækkelig support. Myndigheder og tilsynsorganer, såsom Finanstilsynet, har til opgave at føre kontrol med, at regler og standarder overholdes, og kan i visse tilfælde indgå i ansvarsfordelingen gennem sanktioner eller påbud.

Endelig spiller investorer og kunder også en rolle, idet deres kontraktforhold og adfærd kan påvirke, hvordan ansvaret fordeles ved handelsfejl. Samspillet mellem disse aktører og deres respektive roller er centralt for at kunne vurdere, hvem der bærer ansvaret, når automatiserede handelssystemer fejler.

Teknologiske årsager til fejl og ansvar

Teknologiske årsager til fejl i automatiseret handel spænder bredt og kan skyldes alt fra softwarebugs og algoritmiske svagheder til uforudsete interaktioner mellem forskellige systemer eller datafejl. Automatiserede handelsplatforme er ofte baseret på komplekse algoritmer, der træffer beslutninger i brøkdele af sekunder, hvilket kan forstærke selv små fejl og føre til betydelige markedsforstyrrelser.

Ansvarsplaceringen ved teknologisk betingede fejl afhænger ofte af, hvor fejlen opstod: Hvis fejlen eksempelvis kan spores til en fejl i den anvendte software, kan ansvaret potentielt placeres hos udvikleren eller leverandøren af softwaren.

I tilfælde, hvor brugeren har anvendt systemet forkert eller ikke har vedligeholdt det korrekt, kan ansvaret dog ligge hos brugeren selv.

Det kan også være vanskeligt at placere ansvaret entydigt, hvis fejl opstår som følge af sammenspil mellem flere systemer eller aktører, hvilket ofte kræver en teknisk og juridisk analyse af hændelsesforløbet. Den teknologiske kompleksitet i automatiseret handel betyder derfor, at ansvarsfordelingen ofte må vurderes konkret fra sag til sag.

Regulering og lovgivning på området

Reguleringen af automatiseret handel er et dynamisk og komplekst område, hvor både nationale og internationale lovgivere forsøger at følge med den teknologiske udvikling. I EU har man gennem MiFID II (Markets in Financial Instruments Directive) indført specifikke krav til algoritmehandel, herunder krav om risikostyring, overvågning og gennemsigtighed.

Disse regler har til hensigt at sikre, at aktører, der benytter automatiserede handelsløsninger, tager ansvar for deres systemers funktion og for at minimere risikoen for fejl, markedsmanipulation og uforudsete konsekvenser.

På dansk grund suppleres EU-reguleringen af Finanstilsynets retningslinjer, der pålægger handelsdeltagere at have passende interne kontrolsystemer samt at kunne dokumentere beslutningsprocesser, hvis myndighederne efterfølgende efterforsker en hændelse. Derudover gælder de generelle erstatningsretlige principper, hvor det skal vurderes, om der er handlet ansvarspådragende, for eksempel ved mangelfuld testning eller utilstrækkelig overvågning af de automatiserede systemer.

Samtidig udfordrer automatiseret handel de traditionelle grænser for ansvar, da fejl ofte kan opstå som følge af uforudsete interaktioner mellem komplekse systemer, hvilket kan gøre ansvarsplaceringen vanskelig.

På internationalt plan arbejder organisationer som International Organization of Securities Commissions (IOSCO) og Financial Stability Board (FSB) løbende med at udarbejde retningslinjer og anbefalinger, som har til formål at harmonisere reguleringen og forebygge systemiske risici. Samlet set befinder lovgivningen sig i et krydsfelt mellem teknologisk innovation og hensynet til markedsintegritet, hvor der løbende sker justeringer for at sikre, at reglerne er tidssvarende og tilstrækkelige til at håndtere de udfordringer, som automatiseret handel medfører.

Forsikring, erstatning og praksis

Når der opstår fejl i automatiseret handel, bliver spørgsmålet om forsikring, erstatning og den praktiske håndtering af krav hurtigt centralt. De involverede parter – eksempelvis investorer, handelsplatforme, softwareleverandører og finansielle institutioner – kan være dækket af forskellige former for erhvervs- eller ansvarsforsikringer, der skal tage højde for både tekniske og menneskelige fejl.

I praksis kan det dog vise sig vanskeligt at placere ansvaret entydigt, hvilket komplicerer processen omkring erstatning. Mange forsikringsselskaber har begyndt at tilbyde særligt tilpassede produkter målrettet fintech- og automatiseringssektoren, men dækningen afhænger ofte af, om fejlen skyldes menneskelig uagtsomhed, teknisk svigt, eller om der er tale om utilsigtede hændelser udenfor parternes kontrol – som for eksempel “flash crashes” udløst af algoritmiske handler.

I vurderingen af erstatningskrav vil forsikringsselskaber og domstole typisk se på, om der er handlet ansvarspådragende, og om der er udvist den fornødne omhu ved udvikling, vedligeholdelse og anvendelse af de automatiserede systemer.

Det kan indebære komplekse tekniske undersøgelser og ekspertvurderinger for at fastslå, hvor fejlen er opstået, og om den kunne være forhindret.

Desuden spiller kontraktuelle aftaler en væsentlig rolle i praksis; ofte vil der være indgået aftaler om ansvarsbegrænsning eller -fordeling mellem parterne, hvilket kan påvirke både forsikringsdækningen og mulighederne for at få erstatning.

I takt med at automatiseret handel bliver mere udbredt, udvikles der også retspraksis på området, men der findes endnu kun få retningslinjer og afgørelser fra domstolene. Det betyder, at mange tvister om erstatning og ansvar stadig afgøres gennem forhandling eller mægling, hvor parternes indbyrdes aftaler og forsikringsvilkår får stor betydning. Samlet set er området præget af både teknisk kompleksitet og juridisk usikkerhed, hvor praksis fortsat er under udvikling, og hvor forsikring spiller en afgørende, men ikke altid entydig rolle i håndteringen af fejl i automatiseret handel.

Etiske og fremtidige overvejelser

Automatiseret handel rejser en række etiske spørgsmål, især når det gælder ansvar ved fejl. En central overvejelse er, hvordan man kan sikre, at de aktører, der udvikler og anvender automatiserede systemer, handler forsvarligt og gennemsigtigt. Det er nødvendigt at tage højde for, at algoritmer kan forstærke eksisterende skævheder eller føre til uforudsete konsekvenser, som kan ramme både investorer og markeder bredt.

Her kan du læse mere om Ulrich Hejle >>

Derudover kan automatiseringen skabe en afstand mellem beslutning og ansvar, hvilket gør det sværere at identificere, hvem der egentlig bør stilles til regnskab ved fejl.

I takt med at teknologien udvikler sig, bliver det også relevant at diskutere, om de nuværende etiske rammer og lovgivning er tilstrækkelige, eller om der er behov for nye standarder, der kan beskytte både samfundsinteresser og enkeltpersoner. Fremadrettet bør etisk ansvar og gennemsigtighed derfor integreres i både udvikling, implementering og regulering af automatiseret handel, så tilliden til de finansielle markeder kan opretholdes.