Hvidvaskregler under luppen: Bliver lovgivningen noget grønnere?

I takt med at klimaudfordringer og bæredygtighed rykker stadigt højere op på den politiske dagsorden, begynder også finanssektoren og dens regulering at ændre karakter. Hvidvaskregler, der traditionelt har haft fokus på at bekæmpe økonomisk kriminalitet og sikre gennemsigtighed i pengestrømme, står nu over for nye krav og forventninger: Kan disse regler – og deres håndhævelse – også bidrage til en grønnere og mere bæredygtig finanssektor?

I denne artikel dykker vi ned i, hvordan hvidvasklovgivningen udvikler sig i takt med EU’s grønne agenda, og hvilke muligheder og dilemmaer det medfører. Vi ser nærmere på, hvordan bæredygtighed i stigende grad skrives ind i kampen mod økonomisk kriminalitet, og hvilke udfordringer og muligheder dette skaber for både myndigheder og virksomheder. Samtidig undersøger vi, om de seneste digitale løsninger kan gøre både hvidvaskregulering og finanssektorens grønne omstilling mere effektiv – eller om der opstår nye, skjulte risici i kølvandet på de grønne ambitioner.

Artiklen sætter dermed spot på et område, hvor to store dagsordener – bekæmpelse af hvidvask og grøn omstilling – krydser spor. Men kan hvidvaskreglerne faktisk blive grønnere, og hvad betyder det for fremtidens finansielle landskab? Det sætter vi under lup i det følgende.

Hvidvaskreglernes udvikling: Fra sort til grønt?

Hvidvaskreglerne har traditionelt haft ét primært fokus: at forhindre og afsløre, hvordan sorte penge – ofte fra kriminalitet – finder vej ind i den legale økonomi. Over de seneste år er feltet dog begyndt at bevæge sig i en ny retning, hvor bæredygtighed og grøn omstilling i stigende grad tænkes ind i reguleringen.

Spørgsmålet er, om vi er vidne til et egentligt skifte fra “sort” til “grønt” i tilgangen til hvidvaskregler.

Flere initiativer på både nationalt og internationalt plan afspejler, at der i stigende grad stilles krav til finansielle aktører om ikke blot at sikre, at penge ikke stammer fra ulovlig aktivitet, men også at de ikke bidrager til at finansiere klimaskadelig eller uetisk virksomhed.

Udviklingen er dog præget af både muligheder og udfordringer: På den ene side åbnes der for nye samarbejder mellem compliance og bæredygtighed; på den anden side stiller det nye krav til virksomhedernes kontrol- og rapporteringssystemer. Samlet set peger udviklingen på, at hvidvaskreglerne ikke længere kun handler om at bekæmpe sort økonomi, men også om at fremme en grønnere og mere ansvarlig finanssektor.

EU’s grønne dagsorden og dens indflydelse på hvidvasklovgivning

EU’s grønne dagsorden har i de senere år sat et markant præg på udformningen af finansiel regulering – og hvidvasklovgivningen er ingen undtagelse. Med lanceringen af European Green Deal og handlingsplaner for bæredygtig finansiering er fokus på klima, miljø og social ansvarlighed rykket højere op på den politiske dagsorden.

Dette har blandt andet medført, at EU-Kommissionen i stigende grad ser hvidvaskregulering i et grønt perspektiv, hvor bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og fremme af bæredygtighed går hånd i hånd.

Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.

Nye initiativer lægger op til, at finansielle aktører ikke blot skal forhindre hvidvask, men også være opmærksomme på grønne risici, såsom ”greenwashing” og finansiering af miljøskadelige aktiviteter. Dermed bliver hvidvasklovgivningen koblet tættere sammen med de overordnede mål om at styre kapital mod bæredygtige investeringer og sikre, at det finansielle system understøtter den grønne omstilling.

Bæredygtighed som nyt våben mod økonomisk kriminalitet

I takt med at bæredygtighed får en stadig større rolle i både samfund og erhvervsliv, ses der nu også et skifte i, hvordan bæredygtighed anvendes som et redskab til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet – herunder hvidvask.

Bæredygtighedskrav og ESG-standarder (Environmental, Social, Governance) bliver i stigende grad integreret i finansielle institutioners due diligence-processer. Dette betyder, at virksomheder ikke blot vurderes på deres økonomiske aktiviteter, men også på deres evne til at håndtere miljømæssige og sociale risici.

Ved at indarbejde bæredygtighedskriterier i kampen mod økonomisk kriminalitet, bliver det sværere for kriminelle aktører at skjule sorte penge i grønne investeringer, fordi der stilles større krav til gennemsigtighed og dokumentation.

Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.

Samtidig kan bæredygtighedsværktøjer bidrage til at identificere mistænkelige mønstre, eksempelvis hvor grøn omstilling bruges som dække for ulovlige transaktioner. Dermed fungerer bæredygtighed ikke blot som et mål i sig selv, men også som et nyt, effektivt våben i arsenalet mod hvidvask og andre former for økonomisk kriminalitet.

Grønne finansielle produkter – nye udfordringer for compliance

Indførelsen af grønne finansielle produkter – såsom grønne obligationer, bæredygtige investeringsfonde og klimavenlige lån – har skabt nye muligheder for, at finanssektoren kan bidrage positivt til den bæredygtige omstilling. Men samtidig medfører disse produkter også nye udfordringer for compliance-funktionerne i de finansielle institutioner.

For det første stilles der større krav til dokumentation og gennemsigtighed for at sikre, at de grønne produkter reelt lever op til deres bæredygtighedsprofil og ikke blot udgør såkaldt “greenwashing”.

Det betyder, at compliance skal forholde sig til helt nye sæt af standarder og rapporteringskrav, eksempelvis EU’s taksonomi og SFDR-forordningen.

Derudover kan de grønne produkter tiltrække aktører, der forsøger at udnytte den øgede efterspørgsel og de ofte lempeligere kreditvurderinger til at kanalisere sorte penge ind i det finansielle system under dække af bæredygtighed. Samlet set kræver det, at compliance-funktionerne udvikler nye kompetencer og værktøjer, der ikke kun fokuserer på klassisk hvidvaskforebyggelse, men også på at afdække og vurdere de særlige risici, som grønne finansielle produkter indebærer.

Tech-løsninger: Kan digitalisering gøre hvidvaskregler klimavenlige?

Digitalisering har i de seneste år været et centralt værktøj i kampen mod hvidvask, men spørgsmålet er, om tech-løsninger også kan bidrage til at gøre hvidvaskreglerne mere klimavenlige. Med stigende fokus på bæredygtighed i den finansielle sektor åbner digitaliseringen nye muligheder for at forene effektiv bekæmpelse af økonomisk kriminalitet med hensyn til klima og miljø.

Automatiserede KYC-processer (Know Your Customer), brugen af kunstig intelligens og machine learning kan ikke blot forbedre overvågningen af transaktioner og identificeringen af mistænkelige aktiviteter, men også integrere parametre for bæredygtighed og ESG (Environmental, Social and Governance) direkte i compliance-arbejdet.

Fx kan avancerede systemer analysere omfanget af grønne investeringer i en virksomheds portefølje og advare mod såkaldt “greenwashing”, hvor virksomheder fremstår grønnere, end de reelt er.

Samtidig kan digitalisering reducere behovet for papirbaserede processer og fysisk dokumentation, hvilket i sig selv mindsker sektorens klimaaftryk. Desuden kan blockchain-teknologi øge transparensen i værdikæder og sikre, at oplysninger om oprindelse, bæredygtighed og ejerskab følger aktiverne digitalt, hvilket gør det sværere at skjule uetiske aktiviteter bag komplekse selskabskonstruktioner.

Dog rejser digitaliseringen også nye dilemmaer; fx kan øget brug af datacentre og avancerede algoritmer føre til et større energiforbrug, hvilket kan modvirke de miljømæssige gevinster. Derfor er det afgørende, at udviklingen af tech-løsninger balanceres med grønne hensyn, så digitaliseringen både styrker kampen mod hvidvask og understøtter målet om en mere bæredygtig finanssektor. Uanset udfordringerne står det klart, at digitalisering rummer et stort, men endnu uforløst potentiale for at gøre hvidvasklovgivningen både mere effektiv og klimavenlig.

Kritik og dilemmaer: Risikerer grøn hvidvask at skjule sig i reguleringen?

Selvom intentionen bag at integrere bæredygtighed i hvidvaskreguleringen er at fremme grønne investeringer og ansvarlig finansiel adfærd, peger kritikere på flere dilemmaer. Et af de største kritikpunkter er risikoen for såkaldt “grøn hvidvask” – altså at virksomheder og finansielle aktører kan udnytte de nye grønne mærkninger og rapporteringskrav til at fremstå mere bæredygtige, end de reelt er.

Dette kan ske gennem vildledende kommunikation, kreative regnskabsmetoder eller ved at skjule miljøskadelige aktiviteter bag komplekse finansielle produkter.

Dermed åbnes der for, at sorte penge eller aktiviteter kan “vaskes grønne” under dække af bæredygtighed, hvilket underminerer hele formålet med både hvidvaskregler og grøn omstilling.

Samtidig kan den voksende kompleksitet i reguleringen gøre det sværere for myndigheder og compliance-funktioner at gennemskue reelle forhold, og der mangler endnu klare standarder for, hvad der egentlig tæller som grønt. Dette skaber et dilemma mellem ønsket om at fremme grøn finans og risikoen for at skabe nye smuthuller for økonomisk kriminalitet forklædt som bæredygtighed.

Fremtidens hvidvaskregler – mod en mere bæredygtig finanssektor

Fremtidens hvidvaskregler tegner til i stigende grad at blive formet af ambitionen om en mere bæredygtig finanssektor. Det betyder, at reguleringen ikke længere kun fokuserer på at forhindre ulovlige pengestrømme, men også i stigende grad inddrager hensyn til klima, miljø og samfundsansvar.

Dette afspejles blandt andet i EU’s kommende regelsæt, hvor der lægges op til, at finansielle institutioner skal integrere bæredygtighedsvurderinger i deres risikovurderinger af kunder og transaktioner.

Samtidig kan nye krav om gennemsigtighed og rapportering om både finansielle og bæredygtighedsrelaterede risici føre til, at bankernes compliance-funktioner får en central rolle i at fremme ansvarlige investeringer og forhindre “grøn hvidvask”. På sigt kan det betyde, at hvidvaskreguleringen bliver et vigtigt redskab i omstillingen til en mere grøn og robust finanssektor, hvor bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og bæredygtighed går hånd i hånd.