Information om årsopgørelse og oplysningsskema for 2018

Her får du et overblik over nyheder omkring årsopgørelsen og oplysningsskemaet baseret på den information FDBR har modtaget fra SKAT.

Skattekontrolloven er ændret pr. 1. januar 2019. Det betyder, at der nu tages udgangspunkt i et oplysningsbegreb og selvangivelsen har i den forbindelse skiftet navn til Oplysningsskemaet. Oplysningsskemaet er tilgængeligt her.

 

Skatteoplysninger i TastSelv Borger

  • Der er adgang til foreløbige Skatteoplysninger 2018 i TastSelv Borger. Oplysningerne vil blive åbnet trinvis og der kan løbende komme ændringer.
  • Ejendomsoplysningerne er blevet tilgængelige fra 11. marts 2019.

I kan se hvilket Oplysningsskema der er registreret for den enkelte borger nederst i afsnittet Forskuds og årsopgørelsesoplysninger m.v.

Følgende kan være registreret:

  • Døde og ej skattepligtige Tekst = Ej skattepligtig
  • PSA (S13)  Tekst = Lønmodtager/pensionist (Årsopgørelse)
  • S10 Tekst = Selvangivelse (Oplysningsskema)
  • S12 Tekst = Begrænset skattepligtig (Oplysningsskema)
  • S14 Tekst = Begrænset skattepligtig (Årsopgørelse)
  • S15 Almindelig Tekst = Små erhvervsdrivende (Årsopgørelse med frist 1/7)
  • S15 Udland Tekst = Lønmodtagere m. udenlandsk indkomst
    • (Årsopgørelse med frist 1/7)

 

Nemt at skifte til oplysningsskema

Er din kunde omfattet af den almindelige årsopgørelsesordning og modtager en årsopgørelse for lønmodtagere, kan du eller kunden fra den 11. marts 2019 i stedet tilvælge oplysningsskemaet via TastSelv Borger:

  • Ret Årsopgørelse
  • Overskud af virksomhed/Udland

 

Små erhvervsdrivende (S15)

Er din kunde omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning og modtager en årsopgørelse som mindre erhvervsdrivende (S15), er det ikke nødvendigt at skifte til oplysningsskemaet. Kunden kan angive resultatet af virksomheden i virksomhedsfelterne og godkende indberetningen for at få dannet en årsopgørelse. En eventuel overskydende skat udbetales først når der er indberettet, eller oplysningsfristen er udløbet. 

Hvis der udsendes en årsopgørelse med et skønnet resultat af virksomhed, kommer en eventuel overskydende skat først til udbetaling, når du eller din kunde har godkendt årsopgørelsen i TastSelv Borger eller oplysningsfristen er udløbet.