Information om større overskydende skatter

FDBR har fra Skattestyrelsen modtaget nedenstående information om større overskydende skatter:

 

Skattestyrelsen får i øjeblikket en del henvendelser fra jer rådgivere, på vegne af klienter, der forventer en større overskydende skat.

Det drejer sig om indberetninger, der får denne kvitteringstekst:

Årsopgørelsen viser, at du skal have penge tilbage i skat og am-bidrag. Hvis du mangler at indberette nogle oplysninger, skal du logge på skat.dk/tastselv og vælge Ret årsopgørelsen. Her skal du indberette og godkende dine oplysninger. Vi gennemgår din indberetning, før vi udbetaler beløbet.

Vi arbejder så hurtigt som muligt, og beder jer hjælpe på sagsbehandlingstiden ved at oplyse årsagen til den overskydende skat. Det gør I ved at benytte Kontaktformularen i TastSelv. 

På den måde kommer vi hurtigst igennem sagerne, så I ikke skal bruge tid på at kontakte os telefonisk for at fremskynde udbetalingen.

Husk, at det ikke er tilstrækkeligt at skrive, at klienten skal have overskydende skat.

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

Skattestyrelsen