Virksomhedsejer uden momsregnskab?

Skal man starte en lille virksomhed, eller har man allerede en mindre enkeltmandsvirksomhed, så er en personligt ejet mindre virksomhed – også kaldet en PMV – måske en god løsning. En PMV passer godt til personer, der ønsker at have virksomhed ved siden af almindeligt arbejde eller vil afprøve en forretningsidé.


Omsætningen er afgørende

Om en PMV giver mening, afhænger i første omgang af virksomhedens omsætning.

Forventer man, at omsætningen bliver under 50.000 kr.?
Hvis omsætningen er under 50.000 kr. inden for en periode på 12 måneder, kan en PMV være en mulighed. Som PMV slipper man for at bruge tid på at lave momsregnskab og indberette moms.

Forventer man, at omsætningen bliver over 50.000 kr.?
Hvis omsætningen er 50.000 kr. eller derover inden for en periode på 12 måneder, er en PMV ikke en mulighed.

 

På SKATs hjemmeside findes nogle gode informationsvideoer og andet materiale. Klik her for at se det.