Esg og finansret: Bæredygtighedskrav på det danske finansmarked

Bæredygtighed er i de seneste årtier blevet et centralt tema inden for den finansielle sektor, både nationalt og internationalt. Forkortelsen ESG – Environmental, Social, Governance – dækker over de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, som i stigende grad spiller en rolle for finansielle aktører, investorer og virksomheder. Disse faktorer påvirker ikke alene virksomheders omdømme og forretningsstrategi, men har også fået en markant juridisk betydning i takt med, at kravene til bæredygtighed intensiveres.

På det danske finansmarked har udviklingen inden for ESG og finansret ført til nye og omfattende krav til både finansielle institutioner og virksomheder. Den lovgivningsmæssige ramme udvikler sig hurtigt, ikke mindst under indflydelse fra EU, hvor en række direktiver og forordninger sætter standarden for, hvordan bæredygtighed skal integreres i finansielle processer og produkter. Dette stiller store krav til rapportering, risikostyring og ansvarlighed, men åbner samtidig for nye muligheder og produkter på det grønne finansmarked.

Denne artikel giver et overblik over, hvordan ESG og finansret spiller sammen og påvirker det danske finansmarked. Artiklen gennemgår de vigtigste lovgivningsmæssige udviklinger, krav til finansielle institutioner, muligheder og udfordringer for danske virksomheder samt de fremtidige perspektiver for ESG og finansret i Danmark.

Udviklingen af bæredygtighedskrav i dansk finanslovgivning

Udviklingen af bæredygtighedskrav i dansk finanslovgivning har i de seneste år været præget af en markant intensivering, drevet både af nationale politiske ambitioner og internationale forpligtelser. Allerede før EU’s omfattende initiativer på området begyndte Danmark at integrere miljømæssige og sociale hensyn i den finansielle regulering, men det er især efter Paris-aftalen og FN’s verdensmål, at arbejdet for alvor har fået momentum.

Lovgivningen har bevæget sig fra mere overordnede hensigtserklæringer til konkrete og bindende krav, hvor blandt andet finansielle aktører nu forventes at dokumentere og rapportere om deres bæredygtige praksis.

Eksempler herpå er indførelsen af krav om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger samt styrkede regler om ansvarlig långivning og investering.

Samtidig har den danske lovgivning i stigende grad tilpasset sig EU’s regulering, men har flere steder valgt at gå skridtet videre, eksempelvis gennem nationale klimamålsætninger og støtteordninger, der skal fremme grøn omstilling i finanssektoren. Denne udvikling afspejler både et ønske om at understøtte den grønne dagsorden og en erkendelse af, at finanssektoren spiller en central rolle i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund.

EU’s rolle og regulering af bæredygtighed i finanssektoren

EU har i de senere år spillet en central rolle i udviklingen af bæredygtighedsregulering for finanssektoren, hvilket har haft stor betydning for de danske regler og praksisser på området. Med initiativer som EU’s handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst og den efterfølgende EU-taksonomi, er der blevet sat fælles rammer for, hvordan bæredygtighed skal vurderes og rapporteres i finanssektoren på tværs af medlemslandene.

Den såkaldte Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR) og Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) pålægger finansielle virksomheder og institutioner udvidede krav om transparens, rapportering og ansvarlighed i forhold til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

Disse regler har betydning for alt fra investeringsbeslutninger til udbuddet af finansielle produkter og stiller krav om, at bæredygtighed integreres i risikostyringen.

Gennem direktiver og forordninger søger EU at harmonisere og løfte standarderne for bæredygtighed, så finanssektoren aktivt bidrager til den grønne omstilling og opfyldelsen af EU’s klimamål. For danske finansielle aktører betyder det, at de skal navigere i et komplekst sæt af europæiske regler, der ofte går forud for eller supplerer nationale initiativer.

Krav til finansielle institutioner: Fra rapportering til ansvar

De finansielle institutioner i Danmark står i dag over for en markant udvidelse af deres ESG-relaterede forpligtelser, der rækker langt ud over traditionel rapportering. Med implementeringen af EU-reguleringer som taksonomiforordningen, SFDR og CSRD har det danske finansmarked fået et omfattende regelsæt, som kræver, at banker, investeringsforeninger, pensionskasser og andre finansielle aktører indsamler, vurderer og offentliggør detaljerede oplysninger om deres bæredygtighedsindsats.

Rapporteringen omfatter ikke blot miljømæssige parametre, men også sociale og ledelsesmæssige forhold, hvilket betyder, at institutionerne skal have et holistisk overblik over deres aktiviteter og investeringsporteføljer.

Men kravene stopper ikke ved rapporteringen.

Der er i stigende grad fokus på, at de finansielle institutioner faktisk tager ansvar for de bæredygtighedsrisici og -muligheder, de identificerer. Dette indebærer, at de skal integrere ESG-hensyn i deres forretningsstrategi, investeringsbeslutninger og risikostyringsprocesser – ikke kun for at overholde lovgivningen, men også for at leve op til samfundets og kundernes forventninger om ansvarlighed og gennemsigtighed.

Det stiller store krav til interne processer, governance-strukturer og kompetencer, og det betyder, at ESG nu er blevet et centralt element i den finansielle due diligence. De finansielle institutioner skal derfor ikke blot dokumentere deres bæredygtighedsindsats, men også aktivt agere som drivkræfter for den grønne omstilling og sociale forbedringer på tværs af det danske finansmarked.

Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Bæredygtige investeringer og grønne finansielle produkter

Bæredygtige investeringer og grønne finansielle produkter har de seneste år indtaget en central rolle på det danske finansmarked, drevet af både regulatoriske krav og et stigende samfundsmæssigt fokus på ansvarlighed og klima. Bæredygtige investeringer omfatter i denne sammenhæng kapitalanbringelser, hvor der – ud over de traditionelle finansielle hensyn – også tages eksplicit stilling til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG).

Dette har ført til fremkomsten af en bred vifte af grønne finansielle produkter såsom grønne obligationer, bæredygtige investeringsfonde og klimarelaterede lån, som alle har til formål at understøtte projekter og virksomheder, der bidrager positivt til den grønne omstilling.

I praksis indebærer dette, at finansielle institutioner nu i stigende grad udvikler produkter, hvor investerede midler målrettet kanaliseres til aktiviteter, der reducerer CO2-udledning, fremmer vedvarende energi eller understøtter social ansvarlighed.

Samtidig har EU’s taksonomiforordning og de tilhørende informationskrav intensiveret behovet for transparens, dokumentation og standardisering af, hvad der reelt kan kategoriseres som bæredygtigt.

Dette stiller store krav til institutter og udstedere om at kunne dokumentere produkters grønne eller sociale egenskaber og sikre, at markedsføringen af produkterne ikke er vildledende – det såkaldte “greenwashing”-problem.

For investorer betyder udviklingen, at de nu har mulighed for at vælge imellem en bred vifte af finansielle produkter, der aktivt understøtter bæredygtighed, men det stiller også større krav til deres egen due diligence og forståelse af de underliggende ESG-kriterier. Samlet set er bæredygtige investeringer og grønne finansielle produkter ikke blot et udtryk for en markedsdreven tendens, men er i stigende grad et juridisk og finansielt vilkår, der former hele den danske finanssektors fremtidige udvikling og bidrag til en mere bæredygtig økonomi.

Due diligence og risikostyring i forhold til ESG

Due diligence og risikostyring i forhold til ESG har fået en central rolle i den danske finanssektor som følge af de stigende bæredygtighedskrav og øget regulering på EU-niveau. Finansielle institutioner, herunder banker, kapitalforvaltere og pensionsselskaber, skal ikke længere blot fokusere på traditionelle finansielle risici, men også integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn i deres risikovurderinger og beslutningsprocesser.

Dette indebærer, at der skal gennemføres systematiske due diligence-processer, hvor ESG-relaterede risici og muligheder identificeres, vurderes og håndteres på linje med andre forretningsmæssige faktorer.

Særligt med indførelsen af EU’s taksonomi og disclosure-forordningen (SFDR) er der opstået konkrete krav til, hvordan virksomheder kortlægger og rapporterer ESG-risici, herunder krav om at afdække negative bæredygtighedsvirkninger i investeringsporteføljer og forretningsaktiviteter.

For danske finansielle virksomheder betyder det, at processerne for risikostyring skal tilpasses, så de kan håndtere både nuværende og fremtidige ESG-udfordringer, eksempelvis klimarelaterede risici, overholdelse af menneskerettigheder og transparens i ledelsesstrukturer. I praksis kræver dette tæt samarbejde mellem compliance, risikostyring og forretningsudvikling, hvor due diligence ikke blot ses som en engangsopgave, men som en løbende proces, der integreres i virksomhedens strategi og drift.

Samtidig øger den regulatoriske udvikling forventningerne til dokumentation, kontrol og rapportering, hvilket stiller skærpede krav til governance og interne processer. En robust og proaktiv tilgang til ESG-due diligence og risikostyring kan således ikke kun minimere potentielle bøder og omdømmemæssige tab, men også styrke virksomhedens konkurrenceevne og adgang til kapital, idet investorer og samarbejdspartnere i stigende grad efterspørger bæredygtige og ansvarlige forretningsmodeller.

• Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her >>

Retlige udfordringer og muligheder for danske virksomheder

De danske virksomheder står over for en række retlige udfordringer i takt med, at ESG-kravene bliver mere omfattende og komplekse. Det gælder ikke mindst implementeringen af EU-lovgivning som eksempelvis taksonomiforordningen og CSRD, hvor kravene til rapportering, gennemsigtighed og due diligence er betydelige.

Mange virksomheder oplever, at det er vanskeligt at navigere i de mange lag af regler og sikre, at de både lever op til nationale og europæiske standarder.

Samtidig kan fortolkningen af centrale begreber som “bæredygtighed” og “væsentlighed” give anledning til juridisk usikkerhed, især når myndighedernes praksis stadig er under udvikling. På den anden side åbner de nye krav også for muligheder: Virksomheder, der tidligt tilpasser sig og investerer i bæredygtige løsninger, kan opnå markedsfordele, tiltrække ansvarlige investorer og styrke deres omdømme.

ESG-lovgivningen kan således fungere som en løftestang for innovation og forretningsudvikling, hvis virksomhederne formår at integrere de retlige krav i deres strategiske arbejde. Dog er det afgørende, at virksomhederne løbende holder sig opdateret og søger juridisk rådgivning for at minimere risici og udnytte de muligheder, som det foranderlige reguleringslandskab tilbyder.

Fremtiden for ESG og finansret på det danske marked

Fremtiden for ESG og finansret på det danske marked tegner sig som en dynamisk og foranderlig størrelse, hvor både regulatoriske krav, markedsforventninger og teknologiske muligheder vil spille en afgørende rolle. Med den hastige udvikling inden for EU-lovgivning, herunder implementeringen af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), kan danske finansielle aktører forvente yderligere stramninger og præciseringer af, hvordan ESG-krav skal efterleves i praksis.

Dette vil ikke alene stille øgede krav til rapportering og dokumentation, men også kræve en dybere integration af bæredygtighedshensyn i forretningsstrategier, risikostyringsmodeller og produktudvikling.

Samtidig vil de danske myndigheder formentlig fortsætte med at tilpasse nationale regler og vejledninger for at sikre overensstemmelse med EU’s ambitioner om at fremme grøn omstilling og ansvarlig finansiel praksis.

På længere sigt kan vi forvente, at ESG bliver et endnu mere centralt konkurrenceparameter for både banker, kapitalforvaltere og investorer, hvor evnen til at identificere og håndtere ESG-risici og -muligheder vil få direkte betydning for adgang til kapital og markedsposition.

Desuden vil teknologiske fremskridt, for eksempel inden for dataindsamling og -analyse, understøtte mere præcis måling og overvågning af ESG-performance, hvilket kan bane vejen for mere sofistikerede og transparente finansielle produkter.

Endelig må det forventes, at både investorer, samfund og myndigheder i stigende grad vil efterspørge dokumenteret effekt af bæredygtighedsinitiativer, hvilket stiller nye krav til governance, intern kontrol og ekstern revision. Samlet set går udviklingen i retning af, at ESG og finansret i fremtiden bliver uadskillelige elementer i det danske finansmarked, hvor succes vil afhænge af evnen til at kombinere juridisk compliance med innovativ og ansvarlig forretningsudvikling.