Crowdfunding og lovgivning: Hvilke faldgruber skal du undgå?

Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som en alternativ måde at rejse kapital på – både for iværksættere, kreative projekter og mindre virksomheder. Med få klik kan investorer fra hele verden nu støtte nye idéer og forretningsmodeller. Men selvom crowdfunding åbner for spændende muligheder, følger der også et komplekst sæt af regler og lovgivning med, som både projektstartere og investorer bør kende til.

I Danmark er crowdfunding reguleret på flere områder, og der er en række juridiske faldgruber, man let kan overse, hvis man ikke er opmærksom. Manglende overholdelse af reglerne kan koste dyrt og i værste fald føre til bøder eller forbud mod at fortsætte projektet. Derfor er det afgørende at have styr på alt fra investorbeskyttelse og skattepligt til markedsføringsregler og de særlige udfordringer, der opstår, hvis man bruger internationale platforme.

Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.

I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste lovgivningsmæssige forhold omkring crowdfunding i Danmark og giver dig konkrete råd til, hvordan du undgår de mest almindelige faldgruber.

Hvad er crowdfunding, og hvorfor er reglerne vigtige?

Crowdfunding er en finansieringsform, hvor mange enkeltpersoner eller virksomheder bidrager med mindre beløb til et projekt, en virksomhed eller et produkt, typisk via online platforme. Det kan være alt fra donationer og belønninger til investeringer i form af aktier eller lån.

Crowdfunding har gjort det lettere for iværksættere og mindre virksomheder at rejse kapital uden om de traditionelle banker og investorer, men netop denne tilgængelighed betyder også, at der er behov for klare regler og retningslinjer.

Reglerne er vigtige, fordi de skal beskytte både dem, der søger finansiering, og dem, der bidrager med penge. Uden passende lovgivning kan der opstå misforståelser, svindel eller tab, hvilket kan skade både det enkelte projekt og tilliden til crowdfunding som helhed. Derfor er det afgørende at kende de juridiske rammer, så alle parter kan agere trygt og ansvarligt.

De vigtigste lovområder for crowdfunding i Danmark

Når man arbejder med crowdfunding i Danmark, er det afgørende at forstå, hvilke lovområder der spiller en central rolle for både projektejere, investorer og de platforme, der formidler projekterne. Først og fremmest er finansiel regulering en vigtig faktor: Crowdfunding kan nemlig falde ind under både reglerne for investeringsservice og kollektive investeringer, ligesom værdipapirhandelsloven og lov om alternative investeringsfonde (AIF-loven) kan finde anvendelse afhængig af, hvordan projektet og finansieringen er struktureret.

Særligt investeringsbaseret crowdfunding og lånebaseret crowdfunding (peer-to-peer lending) er underlagt skrappe krav om investorbeskyttelse, informationspligt og eventuel tilladelse fra Finanstilsynet, hvis visse tærskler overskrides.

Derudover indførte EU i 2021 en fælles forordning for crowdfunding-tjenesteudbydere, som også gælder i Danmark, og som stiller yderligere krav til gennemsigtighed, risikovurdering og klageadgang for investorer.

Udover finansiel regulering skal man være opmærksom på markedsføringslovgivningen, der stiller krav til, hvordan projekter må promoveres over for offentligheden, for eksempel i forhold til god markedsføringsskik og forbud mod vildledende oplysninger. Også databeskyttelsesregler (GDPR) spiller ind, idet crowdfunding-platforme typisk behandler store mængder personoplysninger fra både investorer og projektejere, hvilket kræver klare samtykker og sikre procedurer.

Endelig er der skatteretlige aspekter, hvor både projektejere og investorer skal forholde sig til beskatning af indsamlede midler eller udbytter, ligesom platformene kan have indberetningspligter over for SKAT. Samlet set betyder det, at crowdfunding i Danmark er reguleret af et komplekst samspil mellem finansielle regler, markedsføringslovgivning, databeskyttelse og skattelovgivning, hvilket stiller store krav til alle parter om at sætte sig grundigt ind i lovgivningen for at undgå dyre faldgruber.

Kapitalrejsning og investorbeskyttelse: Hvad siger loven?

Når virksomheder rejser kapital gennem crowdfunding, er der en række lovkrav, som skal sikre både virksomhedens og investorernes interesser. Efter indførelsen af EU’s crowdfundingforordning gælder der nu ensartede regler i hele EU, herunder Danmark, som blandt andet stiller krav om gennemsigtighed, informationspligt og risikoadvarsler.

Det betyder, at crowdfunding-platforme skal give potentielle investorer adgang til nøje beskrevet information om projekterne, herunder forretningsmodeller, risici og de økonomiske vilkår.

Derudover skal platformene sikre, at investorerne er tilstrækkeligt oplyste og beskyttede mod urimelige tab, for eksempel gennem passende test af investorernes forståelse af investeringernes risici. Virksomheder, der ønsker at rejse kapital på denne måde, skal derfor være opmærksomme på, at der gælder skærpede krav til dokumentation og kommunikation, og at manglende overholdelse kan føre til både økonomiske og juridiske konsekvenser.

Skattemæssige forhold og rapporteringspligt

Når du benytter crowdfunding, er det afgørende at være opmærksom på de skattemæssige regler og rapporteringspligter, der følger med. Midler indsamlet via crowdfunding kan efter omstændighederne anses som enten indtægt, gave eller investering, og skattemyndighederne stiller forskellige krav afhængigt af den konkrete konstruktion.

For virksomheder og iværksættere betyder det, at indsamlede beløb ofte skal beskattes som almindelig indkomst, medmindre der er tale om lån eller reel investering med ejerandele.

Få mere information om Ulrich Hejle her >>

Samtidig har både virksomheder og private pligt til at indberette indtægter fra crowdfunding til Skattestyrelsen.

Undlader man dette, risikerer man bøder eller efteropkrævning af skat. Det er derfor vigtigt at føre et klart regnskab over de modtagne midler og sikre korrekt indrapportering – både for at undgå problemer med myndighederne, men også for at skabe gennemsigtighed over for investorer og bidragsydere. Søg gerne rådgivning fra en revisor med erfaring inden for crowdfunding, så du er sikker på at overholde alle gældende regler.

Markedsføring af crowdfunding: Hvor går grænsen?

Når du markedsfører et crowdfunding-projekt, er det afgørende at kende de juridiske grænser for, hvad du må love og udtale offentligt. Markedsføringsloven stiller krav om, at al kommunikation skal være sandfærdig og ikke må vildlede potentielle investorer eller bidragsydere.

Det betyder, at du hverken må overdrive projektets potentiale eller fortie væsentlige risici. Særligt hvis projektet betragtes som en investeringsmulighed, kan der gælde skærpede regler for, hvilke oplysninger der skal gives – for eksempel krav om prospekter ved større kapitalrejsninger.

Derudover må du ikke opfordre til investering på en måde, der kan anses som aggressiv eller utilbørlig, og visse former for direkte kontakt (fx uopfordret e-mail eller telefonopkald) kan være ulovlige. Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i både markedsføringsloven og eventuelle særlige regler for finansielle produkter, før du går i gang med at reklamere for dit crowdfunding-projekt.

Risici ved manglende overholdelse af reglerne

Manglende overholdelse af gældende regler og lovgivning på crowdfunding-området kan have alvorlige konsekvenser for både projektindehavere og investorer. For det første risikerer man at blive mødt med bøder eller påbud fra myndighederne, hvis man eksempelvis ikke overholder reglerne om investorbeskyttelse, markedsføring eller indberetning til Skattestyrelsen.

Derudover kan overtrædelser føre til tab af tillid blandt investorer, hvilket kan skade både projektets omdømme og muligheder for fremtidig finansiering.

I værste fald kan alvorlige overtrædelser medføre politianmeldelse eller ansvarspådragelse, hvor ledelsen kan gøres personligt ansvarlig for tab. Endelig kan manglende overholdelse af reglerne resultere i, at indsamlede midler skal tilbagebetales, eller at projektet må lukkes ned, før det overhovedet kommer i gang. Det understreger vigtigheden af at sætte sig grundigt ind i reglerne, inden man går i gang med en crowdfunding-kampagne.

Internationale platforme og grænseoverskridende udfordringer

Når crowdfundingprojekter benytter sig af internationale platforme, opstår der ofte en række grænseoverskridende udfordringer, både juridisk og praktisk. De forskellige lande har nemlig ikke ensartede regler for crowdfunding, og det betyder, at både projektindehavere og investorer skal være opmærksomme på regulering i flere jurisdiktioner.

Eksempelvis kan et projekt, der lanceres på en udenlandsk platform, være underlagt både dansk lovgivning og reglerne i det land, hvor platformen er hjemmehørende. Det gælder ikke mindst i forhold til investorbeskyttelse, hvidvaskregler og skattepligt, som kan variere betydeligt fra land til land.

Særligt inden for EU er der indført et fælles regelsæt, men det er ikke alle platforme, der er underlagt disse regler, og lande udenfor EU kan have helt andre krav. Derfor er det afgørende, at både projektskaber og investorer sætter sig ind i de gældende regler – ellers risikerer man uforvarende at overtræde lovgivningen og pådrage sig et juridisk ansvar.

Gode råd til at undgå lovgivningsmæssige faldgruber

For at undgå lovgivningsmæssige faldgruber er det afgørende først og fremmest at sætte sig grundigt ind i de regler, der gælder for den specifikke type crowdfunding, du ønsker at benytte. Det kan for eksempel være forskelle på reglerne for donation-, reward-, lån- og investeringsbaseret crowdfunding.

Overvej altid at søge rådgivning fra juridiske eller finansielle eksperter, der har erfaring med crowdfunding, da de kan hjælpe med at identificere potentielle risici og sikre, at din kampagne overholder gældende lovgivning.

Husk desuden at være transparent overfor både investorer og myndigheder om projektets formål, risici og vilkår – manglende information kan føre til alvorlige konsekvenser. Endelig bør du løbende holde dig opdateret om ændringer i lovgivningen, da regler for crowdfunding udvikler sig hurtigt, både nationalt og internationalt. Ved at prioritere compliance og åbenhed minimerer du risikoen for uventede problemer og skaber større tillid til dit projekt.