Eu’s finansielle tilsyn efter brexit: Hvilke konsekvenser for danmark?

Storbritanniens exit fra EU – det såkaldte Brexit – har medført betydelige forandringer for det europæiske finansielle landskab. Som et af Europas mest betydningsfulde finansielle centre har London hidtil spillet en central rolle i EU’s finansielle tilsyn og regulering. Med Brexit står EU nu over for nødvendigheden af at omstrukturere og styrke sine egne tilsynsrammer for at sikre stabilitet og konkurrenceevne på de finansielle markeder. Denne udvikling har ikke blot betydning for de store økonomier, men sætter også mindre medlemslande som Danmark i en ny og udfordrende position.

For Danmark rejser Brexit en række spørgsmål om, hvordan vi skal navigere i det nye finansielle EU-landskab. Hvilken rolle får Danmark i udformningen af fremtidens finansielle regulering, og hvilke muligheder og risici opstår der for danske banker og virksomheder? Artiklen undersøger, hvordan EU’s finansielle tilsyn har udviklet sig efter Brexit, og hvilke konsekvenser det får for dansk økonomi og indflydelse. Med fokus på både de nye reguleringsrammer og Danmarks strategiske position, giver vi et overblik over de vigtigste forandringer – og ser nærmere på, hvordan Danmark kan agere i det europæiske finansielle system efter Brexit.

Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Baggrunden for Brexit og det europæiske finansielle tilsyn

Storbritanniens beslutning om at forlade EU, populært kaldet Brexit, markerede en skelsættende begivenhed for både det europæiske samarbejde og det finansielle system. Inden Brexit havde London været det ubestridte finansielle centrum i EU, og mange europæiske banker og finansielle institutioner havde deres hovedsæde eller væsentlige aktiviteter dér.

Det europæiske finansielle tilsyn blev udviklet som et svar på finanskrisen i 2008 med formålet om at sikre stabilitet, gennemsigtighed og forbrugernes tillid på tværs af medlemslandene.

Med oprettelsen af de europæiske tilsynsmyndigheder – herunder Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikring og Arbejdsmarkedspensioner (EIOPA) – blev der lagt op til et tættere samarbejde og harmonisering af reglerne i EU.

Storbritanniens udtræden har dog skabt et nyt landskab, hvor EU skal redefinere sit finansielle tilsyn og styrke samarbejdet mellem de tilbageværende medlemslande. Samtidig har Brexit sat fokus på betydningen af nationale særinteresser og spørgsmålet om, hvordan det europæiske tilsyn kan fungere effektivt uden Storbritanniens centrale rolle.

Nye reguleringsrammer i EU efter Storbritanniens exit

Storbritanniens exit fra EU har haft betydelig indflydelse på de finansielle reguleringsrammer i EU. Tidligere spillede Storbritannien en central rolle i udviklingen af EU’s finansielle lovgivning og var ofte fortaler for mere markedsbaserede løsninger og lempeligere regulering.

Efter Brexit er magtbalancen internt i EU’s institutioner rykket, og især Frankrig og Tyskland har fået større indflydelse på udformningen af nye regler.

Dette har blandt andet betydet en bevægelse mod mere harmoniserede og til tider strengere reguleringer, hvor f.eks. kapitalkrav og tilsyn med finansielle institutioner er blevet styrket.

Samtidig er der sat øget fokus på at mindske afhængigheden af finansielle aktører uden for EU, hvilket har ført til nye initiativer for at udvikle og styrke det europæiske kapitalmarked, såsom Capital Markets Union. For Danmark og andre mindre medlemsstater betyder de nye reguleringsrammer, at der kan opstå både nye muligheder og udfordringer i tilpasningen til et EU, hvor de finansielle spilleregler i stigende grad fastlægges uden britisk indflydelse.

Danmarks rolle i det europæiske finansielle system

Danmark spiller en central, men ofte indirekte rolle i det europæiske finansielle system. Som medlem af EU, men udenfor eurozonen, deltager Danmark i samarbejdet om finansiel regulering og tilsyn gennem blandt andet Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).

Efter Brexit har Danmarks placering fået øget betydning, da flere internationale finansielle aktører har søgt mod EU-lande for at opretholde adgang til det indre marked.

Her tilbyder Danmark stabile rammevilkår, høj grad af transparens og en solid finansiel sektor, hvilket gør landet attraktivt for visse finansielle aktiviteter. Samtidig betyder Danmarks tætte integration i det nordiske og europæiske finansielle netværk, at landet fungerer som brobygger mellem store finanscentre som Frankfurt, Paris og de nordiske hovedstæder.

Dog sætter Danmarks forbehold over for euroen og visse EU-samarbejder grænser for den direkte politiske indflydelse på udformningen af nye finansielle regler. Ikke desto mindre arbejder danske myndigheder og institutioner målrettet på at sikre, at danske interesser bliver hørt i de europæiske beslutningsprocesser, blandt andet gennem aktiv deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper under EU’s finansielle institutioner.

Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.

Muligheder og udfordringer for danske banker og virksomheder

For danske banker og virksomheder har Brexit medført både nye muligheder og betydelige udfordringer i forhold til det europæiske finansielle tilsyn. På den ene side har Storbritanniens exit fra EU skabt åbninger for danske aktører til at styrke deres position på det europæiske marked, især inden for områder, hvor London tidligere har været dominerende, såsom kapitalforvaltning og clearing af finansielle transaktioner.

Samtidig har flere virksomheder fået lettere adgang til at tiltrække kunder og samarbejdspartnere, som nu søger alternativer til britiske finansielle institutioner.

På den anden side betyder de nye og mere komplekse EU-regler, at danske banker og virksomheder skal navigere i et landskab med øget administrativt arbejde, højere compliance-omkostninger og usikkerhed om fremtidige reguleringer.

Ikke mindst kan den nye fordeling af tilsynsmyndigheder og ændrede samarbejdsformer gøre det vanskeligere for mindre danske aktører at konkurrere med større europæiske spillere. Samlet set kræver udviklingen en strategisk tilpasning, hvor danske banker og virksomheder både udnytter de nye muligheder og forholder sig aktivt til de reguleringsmæssige udfordringer, Brexit har medført.

Fremtidige perspektiver for dansk indflydelse på EU’s finansregler

Efter Brexit har balancen i EU’s finansielle beslutningsprocesser ændret sig markant, og dette skaber både nye muligheder og udfordringer for dansk indflydelse på udformningen af EU’s finansregler. Uden Storbritannien, der tidligere ofte agerede allieret for Danmark i spørgsmål om markedsorienterede og liberale finansregler, må Danmark nu søge nye samarbejdspartnere blandt de resterende medlemslande.

Det betyder, at Danmark i højere grad må engagere sig proaktivt i alliancer med eksempelvis Nederlandene, de nordiske lande og Irland for at sikre, at danske interesser fortsat bliver hørt i debatten om finansielt tilsyn og regulering.

Samtidig vil det være afgørende, at Danmark udnytter sin ekspertise og troværdighed inden for finansiel stabilitet og gennemsigtighed til at præge de kommende reguleringsinitiativer, særligt i lyset af EU’s ambition om øget finansiel integration og fælles tilsyn.

På længere sigt kan dansk indflydelse styrkes gennem en mere aktiv deltagelse i EU’s tekniske arbejdsgrupper og ved at fremme innovative løsninger inden for bæredygtig finans og digitalisering, hvor Danmark allerede står stærkt. Dermed kan Danmark fortsat spille en betydelig rolle i udformningen af EU’s finansielle lovgivning, selv i en union, hvor de store lande sætter dagsordenen.