Hvidvask og compliance: De største faldgruber for banker i 2024

I takt med at hvidvaskningsmetoder bliver mere avancerede, og de regulatoriske krav konstant udvikler sig, står banker i 2024 over for et landskab fyldt med nye og komplekse udfordringer. Hvidvask og compliance er ikke længere blot et spørgsmål om at opfylde minimumskrav – det er blevet en strategisk nødvendighed, der kræver kontinuerlig tilpasning, investering i teknologi og en stærk intern kultur.

Mange banker oplever, at de klassiske faldgruber – fra utilstrækkelige teknologiske systemer til manglende forankring af compliance i organisationens kultur – nu suppleres af stadig mere sofistikerede risici. Samtidig betyder øget internationalt samarbejde og digitalisering, at både trusler og løsninger rækker langt ud over de nationale grænser.

I denne artikel kortlægger vi de største faldgruber, banker skal være opmærksomme på i 2024, når det gælder hvidvask og compliance. Vi sætter fokus på både de regulatoriske, teknologiske og menneskelige aspekter og giver indblik i, hvordan bankerne bedst kan ruste sig til fremtidens krav.

Regulatoriske krav i konstant forandring

Regulatoriske krav til bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet er i konstant bevægelse, og det stiller store krav til banker, der skal sikre løbende compliance. I 2024 oplever branchen et øget pres fra både nationale og internationale myndigheder, der intensiverer deres fokus på effektiv implementering af AML-regler (Anti-Money Laundering) og KYC-processer (Know Your Customer).

Her finder du mere information om Ulrich Hejle.

Nye direktiver fra EU, opdateringer til hvidvaskloven og hyppigere tilsyn medfører, at institutionerne skal være agile og hele tiden opdatere deres interne politikker, procedurer og systemer.

Udfordringen for mange banker er, at lovgivningen ofte fortolkes forskelligt på tværs af landegrænser, hvilket gør det vanskeligt at etablere og opretholde ensartede compliance-strukturer – især for de banker, der opererer på tværs af flere markeder.

Samtidig betyder det stigende fokus på sanktioner og bøder, at konsekvenserne ved ikke at leve op til kravene er større end nogensinde før, både økonomisk og omdømmemæssigt.

Mange banker oplever desuden, at de regulatoriske krav ikke blot ændrer sig hurtigt, men også bliver mere komplekse og detaljerede, hvilket kræver betydelige ressourcer til fortolkning, uddannelse af medarbejdere og tilpasning af IT-systemer. For at undgå faldgruber og sikre robust compliance i en tid med konstant forandring, er det afgørende, at bankerne investerer i både overvågning af regulative ændringer og i at opbygge fleksible, fremtidssikrede compliance-frameworks, der hurtigt kan tilpasses nye krav.

Teknologiske udfordringer og digital hvidvask

Den teknologiske udvikling har skabt nye muligheder for både banker og kriminelle aktører, hvilket gør digital hvidvask til en af de største udfordringer i 2024. Moderne betalingsløsninger, kryptovaluta og decentraliserede finansielle platforme gør det nemmere at skjule spor og flytte store beløb hurtigt på tværs af landegrænser.

Samtidig kæmper mange banker med forældede IT-systemer, som har svært ved at følge med de avancerede metoder, som anvendes til digital hvidvask. Effektiv bekæmpelse kræver derfor investering i intelligente overvågningssystemer, automatisering og brug af kunstig intelligens, men indførelsen af nye teknologier kan være både dyr og kompleks.

Desuden er det en udfordring at balancere effektiv overvågning med hensynet til kundernes privatliv og datasikkerhed. Uden løbende teknologisk opgradering og specialiseret viden risikerer bankerne at blive overhalet af dem, der forsøger at udnytte de digitale svagheder i finanssektoren.

Kulturelle barrierer og intern modstand

En af de største udfordringer for banker i arbejdet med at styrke hvidvaskforebyggelse og compliance er de kulturelle barrierer, der findes internt i organisationen. Mange medarbejdere opfatter fortsat compliance som en administrativ byrde snarere end som en integreret del af bankens kerneforretning.

Dette kan føre til modstand mod nye procedurer, manglende engagement i risikovurdering og en generel tilbøjelighed til at se hvidvaskbekæmpelse som et ansvar, der alene ligger hos complianceafdelingen.

For at imødegå denne modstand er det afgørende, at ledelsen går forrest, prioriterer en åben dialog om værdien af compliance og sikrer, at alle medarbejdere forstår deres rolle og ansvar. En stærk compliancekultur kræver, at hvidvaskforebyggelse bliver et fælles anliggende – ikke blot et sæt regler udefra, men en integreret del af bankens værdigrundlag og daglige praksis.

Kundekendskab og risikovurdering i praksis

I praksis udgør kundekendskab (KYC – Know Your Customer) og risikovurdering fundamentet for effektiv hvidvaskforebyggelse i banker, men det er netop her, mange banker løber ind i de største faldgruber. Kravene til indsamling og løbende opdatering af kundedata er skærpet markant, og det betyder, at utilstrækkelige eller forældede processer hurtigt kan føre til blinde vinkler i overvågningen.

Mange banker oplever udfordringer med at balancere ønsket om en god kundeoplevelse med nødvendigheden af at stille kritiske spørgsmål og indhente den rette dokumentation.

Samtidig bliver risikovurderinger ofte for standardiserede og tager ikke tilstrækkeligt højde for individuelle kunders adfærd eller for nye risikomønstre, fx i takt med fremkomsten af mere komplekse digitale produkter og internationale betalingsstrømme. Effektiv KYC og risikovurdering kræver derfor løbende uddannelse af medarbejdere, investering i avancerede analyseværktøjer og ikke mindst en kultur, hvor årvågenhed og kritisk tilgang til kundedata er en naturlig del af hverdagen.

Samarbejde på tværs af grænser og sektorer

Effektiv bekæmpelse af hvidvask kræver et tæt samarbejde mellem banker, myndigheder og andre aktører – både nationalt og internationalt. Kriminelle udnytter ofte grænseoverskridende finansielle netværk og komplekse selskabskonstruktioner, hvilket gør det vanskeligt for den enkelte bank at opdage og efterforske mistænkelige transaktioner alene.

Derfor er udveksling af information, fælles standarder og tværgående teknologi afgørende for succesfuld compliance. Samtidig udfordres bankerne af forskellige fortolkninger af regler på tværs af lande og sektorer, hvilket kan skabe usikkerhed og huller i kontrollen.

En styrket dialog og koordinering mellem banker, fintech-virksomheder, revisorer og tilsynsmyndigheder er derfor nødvendigt for at lukke disse huller og sikre en mere ensartet og effektiv indsats mod hvidvask på tværs af grænser og sektorer.

Fremtidens compliance-afdeling: Kompetencer og værktøjer

Fremtidens compliance-afdeling står over for et markant skifte i både de kompetencer og værktøjer, der skal til for effektivt at bekæmpe hvidvask og sikre overholdelse af de komplekse regulatoriske krav, som præger banksektoren i 2024. Hvor compliance tidligere primært var en juridisk disciplin, er det i dag nødvendigt at kombinere juridisk indsigt med teknologisk forståelse, analytiske evner og en dyb forretningsforståelse.

Med fremkomsten af avancerede digitale løsninger og machine learning bliver evnen til at forstå og håndtere store datamængder afgørende – compliance-medarbejdere skal kunne tolke data, identificere mønstre og agere på potentielle risici i realtid.

Samtidig kræves stærke samarbejdsevner, da compliance i stigende grad er en tværfaglig disciplin, hvor medarbejdere skal kunne kommunikere effektivt med både it-specialister, forretningsudviklere og eksterne samarbejdspartnere.

Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Værktøjsmæssigt bevæger compliance-afdelingen sig væk fra manuelle processer og regneark og mod integrerede, automatiserede systemer, der kan monitorere transaktioner, screene kunder og generere rapporter med få klik.

Kunstig intelligens og automatisering bliver centrale elementer i denne digitale værktøjskasse, men stiller samtidig krav om løbende efteruddannelse og opkvalificering for at sikre, at medarbejderne kan udnytte teknologien optimalt – og forstå dens begrænsninger. Endelig bliver evnen til at arbejde agilt og tilpasse sig nye risici og regulatoriske ændringer en nøglekompetence; fremtidens compliance-afdeling skal ikke blot følge med udviklingen, men være på forkant og proaktivt bidrage til at forme bankens risikoprofil og forretningsstrategi.