Nye regler for bæredygtige investeringer: Hvad betyder de for danske virksomheder?

I de senere år er der kommet et stigende fokus på bæredygtighed – ikke mindst når det gælder investeringer og erhvervsliv. Med nye EU-regler om bæredygtige investeringer står danske virksomheder nu over for en række skærpede krav til, hvordan de rapporterer om og dokumenterer deres bæredygtighedsindsats. Reglerne har til formål at sikre, at investeringer faktisk understøtter en grøn omstilling, og at virksomhederne lever op til krav om transparens og ansvarlighed.

Men hvad betyder de nye regler i praksis for danske virksomheder? Hvilke brancher bliver særligt påvirket, og hvordan kan både små og store virksomheder forberede sig bedst muligt? I denne artikel dykker vi ned i baggrunden for reguleringen, gennemgår de vigtigste krav og ser nærmere på, hvordan de nye regler kan få både muligheder og udfordringer med sig for det danske erhvervsliv.

Baggrunden for de nye regler om bæredygtige investeringer

De nye regler om bæredygtige investeringer er opstået som svar på et stigende politisk og samfundsmæssigt fokus på klima, miljø og social ansvarlighed. I takt med at klimaforandringer og miljømæssige udfordringer er rykket højere op på den globale dagsorden, har både investorer, forbrugere og myndigheder øget deres krav til, hvordan virksomheder håndterer bæredygtighed.

Samtidig har man set en betydelig vækst i såkaldte ESG-investeringer (Environmental, Social, Governance), hvor kapital i stigende grad kanaliseres mod projekter og virksomheder, der aktivt bidrager til en bæredygtig udvikling.

For at sikre, at investeringer med bæredygtighedslabel rent faktisk lever op til de forventede standarder, har politiske beslutningstagere på både EU- og nationalt niveau fundet det nødvendigt at indføre mere ensartede og gennemsigtige regler. Målet er at skabe klarhed for både virksomheder og investorer og samtidig modvirke såkaldt greenwashing, hvor virksomheder markedsfører sig som mere bæredygtige, end de reelt er.

Hvem står bag reguleringen, og hvorfor sker det nu?

Bag de nye regler for bæredygtige investeringer står primært EU, som med blandt andet taksonomiforordningen og direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD) har sat rammerne for, hvordan virksomheder skal dokumentere deres bæredygtige aktiviteter. Formålet med reguleringen er at sikre, at investeringer i højere grad bidrager til den grønne omstilling og til at nå EU’s klimamål.

Tiden er moden nu, fordi både investorer, forbrugere og samfundet generelt stiller langt større krav til gennemsigtighed og ansvarlighed, når det gælder miljømæssige og sociale forhold.

Samtidig har et stigende antal virksomheder markedsført sig som bæredygtige uden entydige standarder, hvilket har skabt behov for fælles regler og definitioner. Reguleringen sker derfor nu for at modvirke “greenwashing”, sikre fair konkurrence og skabe tillid til markedet for bæredygtige investeringer.

Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.

Hvad betyder reglerne for danske virksomheders rapportering?

De nye regler for bæredygtige investeringer indebærer, at danske virksomheder fremover skal rapportere langt mere detaljeret om deres indsats på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige områder (ESG). Det betyder blandt andet, at virksomhederne skal dokumentere, hvordan deres forretningsaktiviteter påvirker klima, miljø og samfund, samt hvilke tiltag der gøres for at fremme bæredygtighed.

Reglerne stiller øgede krav til gennemsigtighed og ensartethed i rapporteringen, så investorer lettere kan sammenligne virksomhedernes bæredygtighedsprofil.

For mange virksomheder vil det betyde, at de skal indsamle og strukturere nye data, udarbejde mere omfattende redegørelser og sikre, at rapporteringen lever op til både nationale og europæiske standarder. Samlet set skal virksomhederne forvente et større administrativt arbejde, men samtidig åbner reglerne for nye muligheder for at profilere sig som ansvarlige og attraktive for investorer med fokus på bæredygtighed.

Krav til dokumentation og transparens

De nye regler stiller høje krav til både dokumentation og transparens i forbindelse med bæredygtige investeringer. Det betyder, at danske virksomheder fremover skal kunne dokumentere, hvordan deres aktiviteter lever op til de definerede bæredygtighedskriterier, eksempelvis gennem detaljerede ESG-rapporter (Environmental, Social and Governance).

Virksomhederne skal ikke blot kunne fremvise data om deres miljømæssige og sociale indvirkning, men også redegøre for, hvordan disse data er indsamlet og verificeret.

Transparenskravet indebærer desuden, at denne information skal kunne tilgås af investorer og andre interessenter på en klar og forståelig måde. For mange virksomheder vil det derfor være nødvendigt at styrke både deres interne processer for dataindsamling og deres eksterne kommunikation, så de kan leve op til kravene om åbenhed og sporbarhed i rapporteringen.

Brancher og virksomheder, der bliver særligt påvirket

De nye regler for bæredygtige investeringer har vidtrækkende konsekvenser på tværs af erhvervslivet, men særligt visse brancher mærker kravene tydeligt. Energiektive brancher som produktion, byggeri, transport og landbrug står over for skærpede dokumentations- og rapporteringskrav, da de ofte har et højt klimaaftryk og stor betydning for miljøet.

Også finanssektoren bliver stærkt påvirket, da banker, kapitalforvaltere og pensionsselskaber skal sikre, at deres investeringer lever op til de nye bæredygtighedskriterier og kan dokumentere dette over for både myndigheder og kunder.

Virksomheder, der producerer eller leverer råvarer, materialer og energi, vil opleve øget fokus på hele værdikæden og kan blive mødt af krav fra samarbejdspartnere om transparens og grøn omstilling.

Samtidig rammer reglerne også servicevirksomheder, hvis de indgår i forsyningskæder med større virksomheder, der er omfattet af de nye krav. Samlet set betyder det, at både store og mellemstore virksomheder i brancher med stor miljøpåvirkning, såvel som deres underleverandører, skal forberede sig på at leve op til de nye standarder for bæredygtighed og rapportering.

Muligheder og udfordringer for små og mellemstore virksomheder

De nye regler for bæredygtige investeringer åbner både døre og stiller krav for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Danmark. På den ene side får SMV’er mulighed for at tiltrække kapital fra investorer, der i stigende grad fokuserer på bæredygtighed og ansvarlige investeringer.

Dette kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne og åbne nye markeder, hvor grøn profil og transparens er en fordel.

På den anden side kan de øgede rapporteringskrav og behovet for dokumentation være en betydelig udfordring, særligt for virksomheder med begrænsede ressourcer og mindre erfaring med ESG-rapportering.

• Få mere info om Ulrich Hejle her.

Mange SMV’er risikerer at blive ramt af indirekte krav fra større kunder eller leverandører, selvom de ikke er direkte omfattet af lovgivningen. Det kan derfor kræve investeringer i nye systemer, kompetenceudvikling og øget administrativ indsats at leve op til de nye standarder. For mange SMV’er er det afgørende at navigere balancen mellem at udnytte de nye muligheder og håndtere de ekstra byrder, som reglerne medfører.

Hvordan kan virksomheder forberede sig?

For at imødekomme de nye regler for bæredygtige investeringer er det afgørende, at danske virksomheder allerede nu påbegynder arbejdet med at tilpasse deres processer og forretningsgange. Først og fremmest bør virksomhederne foretage en grundig kortlægning af deres nuværende bæredygtighedsinitiativer og identificere eventuelle huller i forhold til de kommende rapporteringskrav.

Det kan være en fordel at etablere interne arbejdsgrupper eller udpege ansvarlige medarbejdere, der kan sikre, at virksomheden løbende lever op til kravene om dokumentation og transparens.

Desuden kan det være hensigtsmæssigt at investere i digitale værktøjer, der kan hjælpe med at indsamle og analysere relevante data.

Samtidig bør virksomhederne overveje at søge rådgivning hos eksperter inden for bæredygtighed og rapportering, så de får et solidt overblik over både lovgivningen og de muligheder, ny regulering kan give. Ved at forberede sig i god tid kan virksomhederne ikke kun minimere risikoen for at blive ramt af sanktioner, men også styrke deres position i markedet og tiltrække investorer med fokus på ansvarlighed og grøn omstilling.

Fremtidens investeringer: Grøn omstilling som konkurrenceparameter

I takt med de nye regler bliver grøn omstilling ikke blot et spørgsmål om samfundsansvar, men i stigende grad et konkurrenceparameter, der kan afgøre danske virksomheders adgang til kapital og markedsandele. Investorer og finansielle institutioner stiller i dag langt større krav til dokumenteret bæredygtighed, og virksomheder, der formår at integrere grønne løsninger i deres forretningsmodel, opnår ofte lettere adgang til finansiering på attraktive vilkår.

Samtidig forventer både kunder, samarbejdspartnere og myndigheder større gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til miljømæssige og sociale forhold.

Den grønne omstilling kan derfor give virksomheder et markant forspring i konkurrencen – både nationalt og internationalt – hvis de formår at udnytte mulighederne for innovation, effektivisering og branding. Omvendt risikerer virksomheder, der ikke lever op til de nye krav, at blive fravalgt af både investorer og kunder, hvilket kan få store konsekvenser for deres fremtidige vækstmuligheder.