Nye regler for hvidvask: Hvad betyder de for danske virksomheder?

De seneste år har kampen mod hvidvask fået markant øget fokus, både i Danmark og internationalt. Skærpede krav og nye regler træder løbende i kraft, og det betyder, at danske virksomheder i stigende grad må forholde sig til kompleks lovgivning og øgede krav om dokumentation og kontrol. Med de nyeste ændringer bliver det endnu vigtigere for virksomheder at holde sig opdaterede og sikre, at interne processer lever op til myndighedernes forventninger.

Men hvad indebærer de nye regler egentlig, og hvorfor er de blevet indført? Hvilke virksomheder er omfattet, og hvilke konkrete ændringer skal man være opmærksom på? I denne artikel får du overblik over de vigtigste aspekter af de nye hvidvaskregler, konsekvenserne ved ikke at efterleve dem – og gode råd til, hvordan din virksomhed bedst forbereder sig på de skærpede krav.

Overblik over de nye hvidvaskregler

De nye hvidvaskregler, som trådte i kraft i 2023, indebærer en række væsentlige ændringer og skærpelser i forhold til tidligere lovgivning, med det formål at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering i Danmark. Reglerne stiller blandt andet større krav til virksomhedernes kendskab til deres kunder (KYC – ”Know Your Customer”), øgede krav om løbende risikovurdering samt mere omfattende dokumentations- og indberetningspligt.

Det betyder, at virksomheder nu skal foretage dybdegående baggrundstjek, overvåge transaktioner mere systematisk og reagere hurtigt ved mistanke om mistænkelige forhold.

Derudover er listen over brancher og virksomhedstyper, der er omfattet af reglerne, blevet udvidet, så flere aktører – fx ejendomsmæglere, revisorer, advokater og visse handelsselskaber – nu er direkte forpligtet til at følge de nye krav.

En væsentlig nyhed er også de øgede krav til uddannelse og træning af medarbejdere, så de er rustet til at identificere og håndtere tegn på potentielle hvidvaskaktiviteter.

Endelig er der indført strengere sanktioner og bødeniveauer for manglende eller mangelfuld efterlevelse af reglerne, hvilket understreger alvoren og nødvendigheden af, at virksomheder har styr på deres interne procedurer og kontroller. Samlet set kræver de nye hvidvaskregler, at danske virksomheder arbejder langt mere proaktivt og struktureret med forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask – både gennem teknologiske løsninger og ved at sikre en stærk compliance-kultur internt i organisationen.

Baggrunden for de skærpede krav

De skærpede krav til hvidvaskreglerne er først og fremmest et resultat af et øget internationalt fokus på bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Flere opsigtsvækkende sager om omfattende hvidvask i europæiske banker har understreget behovet for at styrke kontrol og gennemsigtighed i det finansielle system – også i Danmark.

EU har derfor vedtaget nye direktiver og forordninger, som medlemslandene, herunder Danmark, er forpligtet til at implementere i national lovgivning. Formålet med de skærpede krav er at gøre det sværere for kriminelle at udnytte virksomheder og finansielle institutioner til at skjule ulovlige penge, samt at sikre, at Danmark lever op til internationale standarder og samarbejder effektivt med andre lande i kampen mod hvidvask.

Samtidig er der et ønske om at beskytte den danske økonomi og forhindre, at svig og økonomisk kriminalitet undergraver tilliden til det finansielle system.

Hvem er omfattet af reglerne?

De nye hvidvaskregler omfatter en bred vifte af danske virksomheder og organisationer, der potentielt kan misbruges til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Det drejer sig blandt andet om banker, advokatfirmaer, revisorer, ejendomsmæglere, spiludbydere samt visse former for handel med værdifulde varer som fx biler, kunst og smykker.

Derudover er også virksomheder, der udfører eller formidler virksomhedstjenester, såsom selskabsadministration og regnskabsføring, omfattet af reglerne. Det betyder, at både små og store virksomheder i udvalgte brancher skal overholde de skærpede krav til kundekendskab, overvågning og rapportering, uanset om de tidligere har været vant til at arbejde med hvidvaskregler eller ej.

Det er derfor afgørende, at alle berørte virksomheder sætter sig ind i, om de er omfattet, og hvilke konkrete forpligtelser reglerne medfører for netop deres forretning.

Centrale ændringer virksomheder skal kende

En af de væsentligste ændringer i de nye hvidvaskregler er skærpede krav til kundekendskabsprocedurer (KYC), hvor virksomheder nu i endnu højere grad skal kunne dokumentere, hvem deres kunder og eventuelle reelle ejere er. Det betyder, at virksomheder skal indsamle og opbevare mere detaljerede oplysninger og løbende overvåge kundernes transaktioner for at kunne identificere mistænkelige aktiviteter.

Derudover er der indført strengere krav til risikovurdering, således at virksomheder skal udarbejde og vedligeholde en skriftlig risikovurdering af deres eksponering for hvidvask og terrorfinansiering.

Endelig udvides kravene til intern kontrol og uddannelse af medarbejdere, så virksomheder skal sikre, at deres ansatte løbende modtager relevant træning og er opdateret på de gældende regler. Disse ændringer stiller større krav til virksomheders interne processer og dokumentation, og det er derfor afgørende at være på forkant med implementeringen af de nye regler.

Konsekvenser ved manglende efterlevelse

Manglende efterlevelse af de nye hvidvaskregler kan få alvorlige konsekvenser for danske virksomheder. Først og fremmest risikerer virksomheder betydelige bøder, hvis myndighederne konstaterer overtrædelser af reglerne – og bødestørrelsen kan i alvorlige tilfælde løbe op i flere millioner kroner.

Få mere viden om Ulrich Hejle her.

Ud over økonomiske sanktioner kan ledelsen og nøglemedarbejdere blive personligt ansvarlige, hvilket i yderste konsekvens kan føre til politianmeldelse og strafansvar. Derudover kan virksomheden opleve alvorlige skader på omdømmet, hvilket kan føre til tab af kunder og samarbejdspartnere, ligesom tilliden til virksomheden kan blive markant svækket.

Manglende efterlevelse kan også betyde, at virksomheden bliver udelukket fra visse samarbejder eller offentlige udbud. Samlet set understreger konsekvenserne vigtigheden af at tage hvidvaskreglerne alvorligt og sikre, at virksomheden har de nødvendige procedurer og kontroller på plads.

Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.

Sådan forbereder din virksomhed sig

For at sikre, at din virksomhed lever op til de nye hvidvaskregler, er det vigtigt at iværksætte en række konkrete tiltag. Start med at gennemgå og opdatere virksomhedens interne politikker og procedurer for hvidvaskforebyggelse, så de afspejler de seneste lovkrav.

Sørg for, at alle relevante medarbejdere får målrettet uddannelse i de nye regler og forstår deres ansvar i forhold til indberetning og overvågning af mistænkelige transaktioner. Det er også afgørende at foretage en risikovurdering af virksomhedens forretningsområder og kunder for at identificere områder, hvor risikoen for hvidvask er særlig høj.

Vær opmærksom på dokumentationskravene og hav styr på, hvordan oplysninger om kunder og transaktioner opbevares sikkert og forsvarligt. Endelig bør ledelsen løbende følge op på, om virksomhedens efterlevelse af reglerne er tilstrækkelig, og justere procedurerne i takt med, at der kommer nye retningslinjer eller erfaringer fra praksis.

Fremtidsperspektiver og udvikling inden for hvidvaskbekæmpelse

Fremtiden for hvidvaskbekæmpelse tegner sig med stadigt stigende krav til danske virksomheder, både i forhold til teknologi, dokumentation og løbende risikovurdering. EU arbejder løbende på at harmonisere reglerne, og der er allerede varslet nye initiativer, som blandt andet indebærer etableringen af en fælleseuropæisk tilsynsmyndighed og skærpede krav til digital identifikation og overvågning af transaktioner.

Samtidig forventes det, at udviklingen inden for kunstig intelligens og machine learning vil spille en større rolle i arbejdet med at opdage og forebygge mistænkelige aktiviteter.

For danske virksomheder betyder det, at det ikke er tilstrækkeligt blot at leve op til de nuværende krav; der skal løbende investeres i kompetencer, systemer og processer, som kan håndtere de stadig mere komplekse regler og trusler. Fremadrettet bliver samarbejdet mellem virksomheder, myndigheder og banker endnu vigtigere for at sikre en effektiv og tidssvarende indsats mod hvidvask.